Menu
• Indhold

Evalueringsopgaver i matematik - et mønstereksempel

 

Evaluering

Om

Test/evaluering

Man har vel testet i faget matematik, lige så længe, det har eksisteret. Det er nemt at afdække i hvor høj grad, elever har tilegnet sig de ønskede færdigheder. Det gøres som regel ved at stille en række præcise opgaver med netop ét facit per opgave.

Det er imidlertid ikke alt, der lader sig evaluere på denne måde. For det første er det svært at evaluere selve undervisningen ud fra en side med mere eller mindre korrekt løste minusstykker. For det andet er det ikke alle fagets områder, der er lige nemme at teste med de føromtalte præcise opgaver.

Mønster i Kali

Mønstereksempel

Prøv en åben opgave: Du skal designe et perlemønster til den traditionelle grønlandske dragt til piger. Lad evt. eleverne prøve sig frem med Kali. Man kan også bruge ternet eller isometrisk papir.

Fælles Mål for matematik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med "forandringer" og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækker og mønstre

Læs mere om Fælles Mål for matematik

Fra Poul Otto Mortensens artikel: God evaluering er også god undervisning

"En evalueringsopgave er en målrettet aktivitet, som repræsenterer væsentlige aspekter af en bestemt færdighed. Den er et konkret eksempel på, hvad eleven kan, hvis hun lever op til målbeskrivelsen. I forbindelse med den enkelte elevs løsning af opgaven foretages der en grundig og systematisk analyse og vurdering."
(Haastrup og Poulsen s. 23, "Intern evaluering af de kommunikative færdigheder i engelsk. Hvad og hvordan. Danmarks Lærerhøjskole).

Man kan således sige, at en evalueringsopgave blot er en klasseværelsesaktivitet, der bliver "forfremmet" til at være evalueringsaktivitet. Den er en diagnostisk prøve i aspekter af målbeskrivelsen.
På baggrund af en målbeskrivelse fra Fælles Mål, som man som lærer ønsker at vide noget om, vælger man en aktivitet, som kan konkretisere målet. Evalueringsopgaver er mere specifikke og konkrete end målbeskrivelser, der i sagens natur må være mere generelle.

Læs hele Poul Ottos artikel her.