Matematik forside
For at få sammenlignelige skygger skal man selvfølgelig måle skyggerne begge steder på samme tid. Det mest oplagte er at måle ved middag - når Solen står højest på himlen. Men hvornår er det egentlig middag?
De fleste vil nok sige kl. 12, men det er ikke helt rigtigt. Solen står højest på himlen, når det sted på Jorden man befinder sig på, peger direkte mod Solen.
Om

Tidens ligning
Da Jorden kredser rundt om Solen i en eliptisk bane, vil tidspunktet være variabelt - dette forhold kan beskrives matematisk og kaldes "equation of time". Se hvor meget tiden afviger her.

Gennemsnitstiden
Derudover befinder man sig oftest midt i en tidszone, og da Solen ikke kan stå lige over en hel tidszone ad gangen, er her også en unøjagtighed. Jorden er delt op i 24 tidszoner. Da Jorden tilnærmelsesvis er en kugle er vinkelsummen 360. Det vil sige at hver tidszone spænder over 15 grader af Jorden. Da der er 24 gange 60 minutter (1440) i et døgn, svarer hver grad til 4 minutter (1440/360). Derfor skal man fratrække produktet af antallet af grader, som man befinder sig fra sin lokale meridian og 4 min. Den lokale meridian er produktet af 15, og den aktuelle tidszone, som er 1 for Danmark. Altså er den lokale meridian i vores tilfælde 15.
Sommertid
Husk sommertid. Sommer starter sidste søndag i marts og slutter sidste søndag i oktober. I 2006 sættes urene således en time frem 26. marts og tilbage igen 29. oktober.
Beregning
For at beregne ”Solens middag” skal man tage udgangspunkt i tidspunktet 12:00.
Eksempel for Kolding (N55,49 Ø9,47) for 1. august 2006
12:00
+ 6min. [tabelopslag]
+ 22min. [(15 - 9,47) * 4]
+ 1 time [sommertid]
= 13:28
Shadows
Med dette gratis program kan man lave sine egne solure og dermed lære alt, hvad der er værd at vide om Solens gang hen over himlen.
Sun Times
Prøv dette verdensur - det er gratis, stærkt visuelt og meget omfattende.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
