Faglig læsning
Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget.
Det skal eleverne blive bedre til - også i forhold til musik.
På denne side er der fokus på relevante fagtekster i forbindelse med musik. Faglig læsning i musik kan være mange ting. På denne side er Carl Nielsen brugt som tema. Øvelserne kan bruges fra 3. kl. og kan evt. tilpasses.
Opgave 1:
Den første opgave handler om at læse om Carl Nielsens liv og levned. Opgaven kan printes ud og kopieres som et lille kompendium til hver elev. Følgende kan bruges mhp. at udvikle den faglige læsning.
- Før læsning:
Lad eleverne komme med navnene på alle de komponister de kender. Det handler om at spore dem ind på indholdet i teksten.
Instruer eleverne i, at de skal lægge mærke til de instrumenter, som Carl Nielsen spiller på. Spørg evt. eleverne, hvilke instrumenter de forestiller sig, at han kunne tænkes at spille på. - Under læsning: Eleverne skal skrive ord ned, som de ikke forstår.
- Efter læsning: I forlængelse af teksten er der relevante kontrolspørgsmål.
Opgave 2:
I opgave 2 skal eleverne på jagt i deres sangbog. For at løse opgaverne må eleverne lære at læse i forfatter- samt komponistindekset. Hertil kommer også indholdsfortegnelsen samt sangbogens kolofon. Facit er naturligvis forskelligt alt efter anvendt sangbog, men opgaven kan løses ved hjælp af de mest almindelige skolesangbøger.
Opgave 3:
I opgave 3 skal eleven læse sig ind i en bestemt sang og finde ud af hvilke billeder, som passer til hvert vers.
Facit i opgave 3 er:
Vers 1 - 1,5,6,7
Vers 2 - 2,3
Vers 3 - 4,8
Om
Lyd og billede
Lyt til musik af Carl Nielsen. Brug det evt. som svag underlægningsmusik til opgaverne. Imens musikken spiller vises forskellige billeder af Carl Nielsen - brug det evt. på whiteboard (klik så på Youtube-logoet for at få stor skærm).
Opgaveeksempel 1
Download opgave med tekst og spørgsmål (word 8 sider).
Opgaveeksempel 2
Download opgave med spørgsmål til sangbogen (word 1 ide).
Opgaveeksempel 3
Download opgave med billeder (word 1 side).
Når der er fokus på læsning i skolen, er det altså ikke helt så oplagt at læse frilæsningsbøger i musiktimerne. Musik har som fag meget at byde på i relation til udvikling af generelle læsekompetencer - det ligger så at sige integreret i faget.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
