Menu
• Indhold

Interaktive tavler

 

Interaktive tavler

Interaktive tavler

Interaktive tavler ses efterhånden ofte i musiklokalet, men hvad skal vi med dem? På denne side kan du finde forslag til konkret anvendelse og finde svar på hyppigt stillede spørgsmål. Siden er kun tænkt som inspiration, for mulighederne er utallige - når lige man kommer i gang.

Du kan i princippet bruge en hvilken som helst interaktiv musiktjeneste på tavlen. Du kan derfor med fordel afprøve programmerne på den side, som handler specifikt om interaktive musikmiljøer. De er dog ikke alle lige brugbare i praksis i forbindelse med den interaktive tavle - det handler meget om sammenhængen. Nedenunder findes en liste over de tjenester, som ofte kan bruges i bred forstand.

Om

Keyboard på tavlen

Find forskellige forslag til, hvordan du kan udnytte tavlens muligheder for at gengive et interaktivt keyboard.

  • Mulighed 1
  • Stort tastatur. Kan vise flere toner samtidig. Let at trykke.
  • Mulighed 2
  • Se tonen noteret samtidig med du trykker. God til indstudering efter blad.
  • Mulighed 3
  • Skal downloades, men ikke installeres. Hurtig afvikling. Kan optage og afspille midifiler.

Læreren demonstrerer

Det kan ofte være problematisk, hvis det interaktive whiteboard kun udnyttes af læreren. Nogle ting er imidlertid oplagte at demonstrere via den interaktive tavle, fordi den kan afvikle både lyd og billede samtidig.

Eleverne til tavlen - de skal høres

Det er vigtigt, at også eleverne får mulighed for at agere ved tavlen. Udnyt deres interesse for teknikken og få dem til at demonstrere, spille, vise, forklare eller vælge noget ved tavlen.

Hvad med lyden?

Hvis du ikke har højtalere indbygget i din interaktive tavle, så anskaf dig blot en ledning med minijack (som i høretelefoner til computeren) i den ene ende og phonostik (rød og hvid) i den anden ende. Sæt minijack i computeren og phonostikkene i et stereoanlæg/mixer. Indstil lyden og glæd dig over, at det er en bedre lyd, end hvis der havde været små højtalere i tavlen.

Jeg kan ikke ramme, når jeg klikker?

I et musiklokale er der mange brugere, og derfor er det ofte nødvendigt at kalibrere den interaktive tavle - den skal med andre ord indskydes. Det tager kun et lille øjeblik, og det er altid en god ide at gøre det inden du skal bruge tavlen, hvis det er længe siden, du har været i lokalet. Du er nød til at undersøge den medfølgende software til tavlen. Spørg evt. din administrator.

Der kommer ikke noget på tavlen?

Vær opmærksom på, at der ofte lige går nogle sekunder, inden tavlen er klar. Endvidere skal du huske at sende signalet over i tavlen, hvis du anvender en bærbar computer. Det gøres ofte ved at trykke FN+F8 (se efter det lille skærmikon på computerens tastatur).

Whiteboards på EMU

Find andre sider på EMU, som handler om interaktive tavler.

Nedenunder ser du vist en lille spillestemme til omkvædet i "Det' der ikke mange, der forstår".

Brug YouTube - med fornuft

Her ser du en klassisk koncert med London Symphony Orchestra. Den er indspillet mhp. på at blive vist fra YouTube. Der er rigtig mange nærbilleder af forskellige instrumenter. Hvilke instrumenter kender I? Hvordan er stemningen? Hvilke instrumenter er der mange af? osv.