Musik i renæssancens Danmark

Hvad spillede kongens mænd så på? 
Det vigtigste instrument var nok trækbasunen. Når vi hører trækbasun i dag, er det som regel i jazz, eller i nyere klassisk musik, og det er et meget kraftigt instrument. Dengang spillede basunerne meget blødere, fordi de var meget snævrere i rørene. Udover basun kunne de også blæse trompet. Det var vigtigt med trompetsignaler fra tårnene. Man brugte signaler til at fortælle, når der kom nogen, eller for at sige, hvad klokken var. Når musikerne så var færdige med at stå i tårnet og blæse, tog de basunerne og spillede til aftensmaden. Den kunne snildt vare et par timer …
Man havde også en slags celloer, som hed gamber. Gambernes lyd var ligesom basunernes kun halvt så højt som celloerne i dag. Et af de allervigtigste instrumenter, lutten, spillede kun halvt så højt som den klassiske guitar, vi kender i dag.

 

Luttens rolle
Lutten var vigtig, fordi man på den kunne spille et musikstykke helt alene. Med basuner eller gamber, blokfløjter eller krumhorn, skule man have fire musikere for at spille stykkerne. Derfor var kongerne glade for at kunne ansætte dygtige lutspillere fra udlandet, der så kunne rejse land og rige rundt med dem.

 

Chr. III
Den første konge, der havde en lutspiller ansat, var Chr. III, der i 1557 ansatte Benedictus de Drusina fra Østprøjsen. Det var også Chr. III, der byggede Nyborg Slot om, så det var rart at bo i. Desuden sørgede han for, at slottet fik en fin akustik. Når man spiller lut i Kongens Værelse på Nyborg Slot, får man en god fornemmelse af, hvordan musikken lød dengang. Selv om lutten er et meget dæmpet instrument, fylder den det gamle rum med lyd.

 

Frederik II
Chr. III's søn, Frederik II, overtog Drusina i 1559, men han var ikke så interesseret i det stilfærdige instrument. Han foretrak at gå ned i hestestalden og lytte til de polske staldkarles sækkepibemusik! Drusina havde derfor ikke så meget at lave med lutten, og blev i stedet kromand ved Frederiksborg Slot!

 

Chr. IV
Da Fredrik II's søn, Chr. IV, blev konge (1588), blev der igen ansat en lutspiller i Danmark. Det var den berømte englænder John Dowland. Han var den bedste lutspiller nogen sinde, men desværre var han også spion, så efter seks års ansættelse blev han afsløret og fyret. Heldigvis havde han undervist kordrengen Hans Brachrogge i lutspil, så nu kunne danskerne selv komme i gang med det svære instrument. Hvor gode de nåede at blive, ved vi ikke, for de har ikke efterladt sig kompositioner for lutten, men derimod nogle meget smukke korsange. Så komponere, det kunne de.

 

Få yderligere indblik i musiklivet ved Chr. IV's hof ved at læse romanen: "Musik og Stilhed" af Rose Tremain, Lademann.