• Indhold

Musikalske Stilarter

Mange forbinder musikalsk set renæssancen med munkesang. Renæssancen byder imidlertid på forskellige stilarter. Få styr på de gængse musikalske genrer …

Musikalske stilarter

Om

Kirkemusik

Messe

En messe (som musikalsk begreb) er en flerstemmig komposition over de messetekster i den katolske kirke, der er ens fra søndag til søndag. Det har uden tvivl været flotte kompositioner, som kirkegængerne har kunnet lægge øre til. Faktisk så flotte, at den katolske kirke som modtræk til reformationen tog afstand fra den kirkelige polyfone sang og forlangte, at der skulle tages større hensyn til tekstens tydelighed.

Palestrina sang

Giovanni Pierluigi da Palastrina (1525-94) lægger navn til denne genre, da han fremstår som dens sande mester. Palestrina musik er præget af stor ro og tydelig overlevering af tekst. Den opstår i forlængelse af romerkirkens tanker og krav om en mere tydelig frembåret tekst.

Motet

Em motet er overordnet betegnelsen for en flerstemmig vokalkomposition over en kortere bibeltekst. Motetten har sit udspring i 1200-tallet men præges i renæssancen af verdslige musikformer. I renæssancens motet var det almindeligt, at hvert nyt tema blev imiteret i alle stemmer (gennemimitation).

Salme

En salme er et strofisk digt af lovprisende karakter til afsyngelse i gudstjenesten. Salmesangen vidner om Luthers reformation, som bl.a. medvirker, at menigheden bliver en aktiv del af gudstjenesten. Salmesangen er normalt enstemmig og forudsætter menighedens aktive deltagelse. Den første danske salmebog udkommer i 1569 og den seneste udkom i 2004!

Koralmotet

En koralmotet er en flerstemmig koralbearbejdelse (koral betyder "korisk sang"). I koralmotetten gennemføres hver enkelt linje efter tur, som var de motiver i en gennemimiteret motet (se evt. "motet").

Verdslig musik

Madrigal

Madrigal angiver en flerstemmig vokal genre, som normalt i renæssancen er gennemkomponeret på vers. Madrigalen er i renæssancen den førende kammermusikalske form (den musik, som oftest udføres blandt fyrster, hoffolk - altså uden for kirken)
I madrigalen udvikles forskellige musikalske tegn, som understøtter teksten - hastige skalabevægelser i opadgående bevægelse kan udtrykke brændende ild; langsomme gentagelser af molakkorder ledsager tekster, som handler om død o.s.v. Denne brug af musikalske passager til at symbolisere tekst kaldes madrigalisme.
Madrigal er en bred genrebeskrivelse, som ofte er præget af andre stilarter og nationalitet.

Chanson

Chanson er som udgangspunkt en fransk vise. Stilen er homofon (flerstemmig stil, hvor en stemme er dominerende). Den førende stemme er sopranen og teksten er oftest på vers. I Renæssancen fremtræder chansonen som let og livlig og inspirerer til instrumental udførelse. Chansonen øver stor indflydelse på madrigalen.

Frottola

Frottola er en italiensk sangform med et både følelsesfuldt og humoristisk indhold. Frottolaen er oftest på vers med omkvæd. Stilen er som chansonen homofon med sopranen som førende melodistemme. Frottolaen blev ofte udført med instrumentalakkompagnement og øvede som chansonen stor indflydelse på madrigalen.

Canzon da sonar

Canzon da sonar (eller canzone francese) angiver en instrumental bearbejdning af en chanson (se denne). Sonar betyder "klinger". Canzon da sonar blev oftest udført på orgel eller cembalo.

Ricercare

Ricercaren er en instrumental efterligning af motetten (se denne) og betragtes som forløberen for baroktidens fuga.

Arie / aria

I renæssancen betegnes arien som en melodi i strofisk form, hvorover sangeren improviserer. Arien var normalt skrevet over en ostinatbas, som blev gentaget mens sangeren improviserede.