Menu
• Indhold

Tre komponister

Undervisningsforløb på tredie og femte klassetrin baseret på Olra Winters Musikhistorie for Folkesskolen.
Annette Ketils 2003
Forløbet præsenterer eleverne for 3 komponister - Haydn, Mozart og Beethoven.
Tidsforbrug: 5 lektioner på en dag – fordelt på 2 x 2 moduler + 1 lektion.

 

Tre komponister

Mål
- at indvie elever på 3. og 5. klassetrin i den klassiske musik sammenstillet i historisk perspektiv med datidens samfund.
- at præsentere eleverne for 3 samtidige komponister, som også er kendt i dag – nemlig Haydn, Mozart og Beethoven.
- at finde ud af, hvad klassisk musik bruges til i dag.

Delmål
- at klassen arbejder sammen i grupper på 4-5 personer og
producerer en plakat (A3 – 1 pr. gruppe blev uddelt) med de indtryk, de får undervejs i forløbet.
Som inspiration hertil satte jeg de gamle instrument- og orkesterplancher vi havde op på renden i tavlen.

  
Tidsforbrug
5 lektioner på en dag – fordelt på 2 x 2 moduler + 1 lektion. Forløbet blev gennemført i anderledes uger – vi kalder dem fordybelsesuger, hvor klassen har musik en hel dag.


  
Forløb
1. modul: Da eleverne ankom, spillede jeg noget Mozart – klaverkoncert i baggrunden. Jeg havde stillet bordene i grupper til 4-5 stk. og bad eleverne sætte sig sammen med nogen, de vidste de var gode til at arbejde sammen med og være stille med (da de jo skulle lægge øre til en del den dag).

  
Så forklarede jeg dem indledningsvis at jeg havde glædet mig til at skulle have dem hele 5 timer, fordi vi så rigtigt kunne råhygge os uden stress. De skulle bare slå ørerne ud og lytte og når der blev spillet musik, måtte de tale sagte sammen om, hvad der skulle være på deres plakat. Det blev modtaget meget positivt af alle klasser.

  
I første modul fortalte jeg om de 3 komponister og deres samfund. Hertil havde jeg et musikeksempel til hver komponist:

  • Læs indholdsbeskrivelse / baggrundsviden - pdf 4 sider

Haydn: Abschied

Mozart: Tryllefløjten

Beethoven: Skæbnesymfonien

  
2. modul: Snakkede vi om, hvad man bruger klassisk musik til i dag og
vi ser Walt Disneys ’Fantasia’ med bl.a. Nøddeknækkeren, Troldmandens lærling og Verdens skabelse. Disse 3 er dejlige eksempler på, hvad klassisk musik bruges til i dag.

  
Evaluering
Vi evaluerede i sidste time. Jeg spurgte alle til hele forløbet og jeg fik mange positive tilbagemeldinger. Nogle klasser havde fået lov til at se lidt mere af Walt Disney-filmen, men det gjorde ingen lykke. Mange af eleverne havde svært ved at forstå, at der kun var én ’handlingstegnefilm’. Nogle sagde, at de havde kedet sig i noget af filmen. Det bør derfor understreges for eleverne allerede før fremvisningen, at det er Walt Disneys ’musikbilleder’ – den måde, han opfatter musikken på, de skal se.

  
Min egen vurdering af forløbet er, at eleverne var meget positive over for den historiske fase – pigerne specielt var begejstrede for Walt Disneys musikbilleder, mens drengene tændte mest på Troldmandens lærling. Jeg vil derfor tage begge dele med i fremtiden.
Man kan sagtens lave et forløb uden video-delen kun med den historiske del – det var faktisk den, alle var helt enige om var et hit. Og så var alle elever enige om, at det var dejligt afstressende at få lov til at sidde og producere en plakat, mens der blev fortalt en masse…….
  
Litteratur
Mozarts breve af W.A. Mozart
Musikhistorie af Orla Winther

Materialet gengives med Annette Ketils tilladelse.

Om

Baggrundsviden

Find baggrundsviden om Mozart, Haydn og Beethoven. Komponisterne sidestilles i historisk perspektiv. Materialet er i pdf - 4 sider

Læs mere om Baggrundsviden