Håndgenerator
Om
Forsøg 1: Lær din håndgenerator at kende
Her er et par vink, der kan gøre det lettere at komme i gang med at anvende håndgeneratoren. Forbind udgangsledningen til stikket bag i håndgeneratoren og forbind ledningernes krokodillenæb til en lille 6 volt pære. Man kan naturligvis også iagttage pæren, der er indbygget i apparatet. Drej håndtaget først langsomt og efterhånden hurtigere, indtil pæren lyser.
Bemærk følgende:
Generelt gælder, at jo kraftigere pæren lyser, jo højere håndgeneratorens udgangsspænding (pulserende jævnspænding på omkring 6 volt). Drejer man alt for hurtigt rund med håndtaget, kan man risikere, at pæren (eller andet, der et tilsluttet) brænder over.
Selv om håndgeneratoren er rimelig robust, skal man passe lidt på ikke at dreje håndtaget for ivrigt. Ellers kan man risikere, at gearkassen beskadiges. Dette kan man især komme ud for, hvis kredsløbet er kortsluttet. Bemærk, at man kan dreje håndtaget i begge retninger. Der frembringes en spænding i begge tilfælde, dog af modsat polaritet.
Forsøg 2: Polaritetstest

Man kan checke polariteten af håndgeneratorens udgangsspænding på flere måder. Man kan benytte et almindeligt voltmeter eller et universalinstrument. Slut ledningerne til spændingsterminalerne på voltmetret.
Indstil måleskalaen til f.eks. 15 volt DC (jævnspænding). Drej håndtaget, og iagttag visningen. Drej håndtaget den modsatte vej. Polariteten ombyttes fra plus til minus eller omvendt. Har man en lille diode, der kan monteres i serie-forbindelse med en pære som vist i figuren, kan man tilslutte håndgeneratoren som vist. Er håndgeneratorens positive ledning tilsluttet diodens anode, løber der strøm i kredsløbet, når håndtaget drejes, og pæren lyser. Eventuelt kan man benytte en lysdiode i serie med en beskyttelsesmodstand (ca. 500 ohm).
Forsøg 3: Kartoffel som polaritetstester

Omkring den højre kobbertråd kan man se at der er dannet en blå-grøn farve.
Her er en knap så elegant metode til bestemmelse af spændingens elektriske polaritet. Skær en kartoffel midt over. Klargør to korte (ca. 5 cm) stykker kobberledning. Diameteren på disse bare ledere må gerne være 1-2 mm. Polér enderne ved hjælp af fint sandpapir, så der bliver god elektrisk forbindelse til kartoflen. Indsæt ledningerne som vist ca. 5 mm fra hinanden. Tilslut ledningen fra håndgeneratoren ved hjælp af krokodillenæb. Drej godt til på håndtaget i ca. 30 - 60 sekunder. Læg så mærke til, at der dannes en blå-grøn farve omkring den ene ledning men ikke den anden. Denne farvedannelse sker kun på ledningen med en positiv spænding. Der er tale om kobberklorid, der dannes ved elektrolyse af salt (NaCl), der naturligt forekommer i kartoffelsaften.
Forsøg 4: Håndgenerator driver håndgenerator

Med to håndgeneratorer kan man slutte den ene til den anden. Betegn den ene A og den anden B. Når en elev drejer på håndtaget på håndgenerator A, vil håndtaget på håndgenerator B begynde at dreje rundt, ofte til stor forbavselse hos eleverne. Prøv at dreje håndtaget den anden vej. Byt roller, så håndtaget på B'eren drejes rundt, så A går i gang. Her virker den ene håndgenerator som en dynamo, mens den anden virker som en motor.
Læg mærke til energiomsætningerne: elevernes kropsarbejde omdannes til mekanisk energi, der bliver til elektrisk energi i den ene håndgenerator. Den elektriske energi bliver så til mekanisk energi i den anden håndgenerator. Pas på ikke at lade krokodillenæbene fra de to håndgeneratorer røre hinanden, da man i så fald kommer til at kortslutte systemet.
Forsøg 5: Håndgenerator testkreds

Håndgenerator kan anvendes som kredsløbstester. Indsæt forskellige genstande i serie med pæren. Eleverne kan lave forsøg med forskellige genstande for at undersøge, om de er gode ledere eller ej. Man kan anvende papirklips, plast, træ, metalstænger, stanniol, blyanter, osv. Eleverne kan lave et katalog over materialer, der er gode henholdsvis dårlige ledere.
Forsøg 6: Pærer i serieforbindelse
Forbind én pære til en håndgenerator, og læg mærke til, hvor meget pæren lyser, når man drejer med en bestemt takt. Prøv så nu at indskyde to pærer i serie. Prøv nu at dreje i samme takt, og læg mærke til, hvor meget pærerne lyser.
Prøv eventuelt med tre eller fire pærer i serieforbindelse, og læg mærke til resultatet.
Mens én elev drejer på håndgeneratoren, bør en anden elev løsne en pære i seriekredsen. Hvad sker der med håndgeneratoren? Hvad sker der med de andre pærer i kredsløbet?

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


