Menu
• Indhold

Elektronisk blinker

 Elektronisk blinker©HJ Schmidt   Elektronisk blinker©HJ Schmidt

Blinklysene ved et fodgængerfelt er et eksempel på anvendelsen af en elektronisk blinker. De gule lamper lyser skiftevis.

Projektbeskrivelse (Beskrivelse, undervisning og læringsmål).

Videoer og billeder

 

Inden man går i gang med at bygge en elektronisk blinker kunne det være en god opgave at lade eleverne bygge en model af et manuelt betjent blinklys (lysene skal blinke skiftevis) til en fodgængerovergang.
I den elektroniske blinker har vi overladt de manuelt betjente kontakter til transistorerne.

Her kan man se hvordan eleverne selv kan bygge en simpel mekanisk kontakt.

Mekanisk kontakt©HJ Schmidt

Mekanisk kontakt

 

Elektronisk blinker

Om

Bygning af elektronisk blinker

Elektronisk blinker©HJ Schmidt

 

Ved hjælp af nogle få elektroniske komponenter kan man bygge en elektronisk blinker. Blinkeren bygges på et stykke træ, evt. en spånplade på 10*15 centimeter. Skabelonen til blinkeren klippes ud og lægges på den lille træplade. Nu kan man også se, hvor søm, transistorer, kondensatorer, pærer, m.v. skal placeres.

Byggevejledning - trin 1

Byggevejledning-trin 1©HJ Schmidt

 

 Når skabeloner er lagt oven på træpladen skal de 20 søm hamres i på de afmærkede steder. Det er en god ide at lade dette foregå i skolegården på grund af støjniveauet, når der bankes søm i.

Byggevejledning - trin 2

Byggevejledning-trin 2©HJ Schmidt

 

Den fortinnede kobbertråd forbindes mellem de søm, hvor der ikke skal sidde komponenter. Det er en god idé at lade tråden hvile på alle de søm, hvor der skal placeres en komponent. Tråden skal desuden hvile på sømmene ved +9 V, Udgang, og 0 V. Hvis man ikke gør det, kan man risikere, at der ikke er forbindelse mellem tråden og sømmet. På det næste billede kan man se hvordan.

 

Byggevejledning-trin 2©HJ Schmidt

Pærefatningerne skrues i og forbindes til sømmene på hver side med fortinnet kobbertråd.

Afprøvning af den elektroniske blinker

Afprøvning af den elektroniske blinker©HJ Schmidt

Når alle komponenter er loddet på sømbrættet og pærerne er sat i fatningerne, er vi parate til at afprøve den elektroniske blinker. Hvis vi tilslutter sømbrættet til de rigtige poler på batteriet, skulle de to pærer gerne lyse skiftevis.

Hvis blinkeren ikke virker må man til at lede efter årsagen:

  • Er +-polen på batteriet forbundet med + 9 V på blinkeren?
  • Er der nogle løse forbindelser eller dårlige lodninger?
  • Er pærerne skruet godt fast i fatningerne?
  • Vender transistorerne og kondensatorerne rigtigt?
  • Er det de rigtige modstande?

Hvis man ikke kan finde fejlen/fejlene, kan det være, at en af transistorerne er blevet ødelagt af en eller anden årsag. Så må man prøve at udskifte den med en ny.

 

 

 

Materialeliste

Materialeliste©Materialeliste:
HJ
Schmidt

 

Materialeliste:

  • Træplade 15*10 cm.
  • Skabelon til blinkeren
  • 20 søm (2,0 * 40 mm.)
  • 2 pærefatninger
  • 4 små skruer til pærefatningerne
  • 2 pærer (6 V - 50 mA)
  • 2 transistorer BC 547
  • 2 kondensatorer 100 µF
  • 2 modstande 10 kΩ (brun, sort, orange)
  • uisoleret fortinnet kobbertråd
  • loddetin
  • batteri - 9 V
     

Byggevejledning - trin 3

Byggevejledning-trin 3©HJ Schmidt

 

Når eleverne har gennemgået et lille loddekursus, skal de placere lidt lodddetin på alle 20 sømhoveder. Spidsen af loddekolben holdes godt ned mod sømhovedet i 4 -5 sekunder inden den skal smelte loddetinnet.

 

Loddekursus.

Byggevejledning - trin 4

Byggevejledning - trin 4©HJ Schmidt

Komponenterne placeres på sømbrættet:

  • Transistorerne skal vende de flade sider mod venstre
  • Kondensatorerne skal vende + siden mod hinanden
  • Modstandene skal bare vende ens, det ser pænest ud

 

 

Videoer og billeder

AMV'er©HJ Schmidt

Videoer og billeder af elever fra nogle 4. klasser, der har  arbejdet med elektroniske blinkere.