Menu

Forside Lærere i grundskolen Samfundsfag

• Indhold

De kommunale nøgletal

Om

De kommunale nøgletal - Noegletal.dk

nøgletal

Indenrigs- og sundhedsministeriet har lanceret denne hjemmeside, hvor man kan tjekke og sammenligne nøgletal for landets kommuner og regiover.

Danmarks Statistik har også en hjemmeside, hvor man hurtigt kan finde tal og fakta om kommunerne. Se den her.

De to hjemmesider er utroligt anvendelige i samfundsfagsundervisningen. Brug dem til at:

  • Se, hvor meget den enkelte (DIN) kommune bruger på alt fra ældrepleje til folkeskole og kulturformål.
  • Finde ud af, hvor mange indtægter din kommune eller region har - og hvor de kommer fra.
  • Kigge på omkostninger per elev, ældre, borger osv …

Ved at markere flere kommuner eller regioner, kan man sammenligne data. Der følger dog ikke nogen forklaring med tallene.

Forslag til undervisningsforløb

Herunder er et undervisningsforløb i 4 dele - det tager en dobbeltlektion - hvor noegletal.dk bruges til at fremskaffe data. Det kræver en projektor, IWB eller nogle computere …

Vis eksempler fra Noegleta.dk

nummer 1

Introducer de to hjemmesider ved at vise eksempler fra elevernes hjemkommune.

  1. Start med indtægter (indkomstskat, grundskyld osv.) og forklar, hvordan en kommune får penge i kassen.
  2. Beskriv derefter de væsentligste udgiftsposter (ældre, børn&unge osv). Se tallene i oversigten.
  3. Vis andre statistika fra hjemkommunen af interesse, f.eks. fra menuerne "strukturelle forhold", "gæld" eller "miljø".

Sammenlign data

nummer 2

Brug nu muligheden for at sammenligne data fra jeres egen kommune med andre kommuner i Danmark. Vælg f.eks. efter geografi (tæt på, langt fra), demografi, by/land eller andre kriterier.

Interessante nøgletal til sammenligning, der kræver noget forklaring, men som også rummer mange muligheder for debat og diskussion er:

  • Indtægter fra indkomstskat og grundskyld per indbygger
  • Udskrivningsprocent
  • Gæld per indbygger
  • Undervisningsudgifter per elev.

Find forklaringer på forskellene

nummer 3

Ved at sammenligne tallene kan man se nogle meget store forskelle - og nogle gange ligheder - i kommunernes indtægter og udgifter. Men hvorfor er det sådan? Eleverne skal nu på banen og give forklaringer på, hvorfor netop deres kommune ser sådan ud. Det kan være en god ide at bruge nabokommuner som sammenligningsgrundlag, da mange elever har en referenceramme der.

Stoffet kan være svært tilgængeligt for mange elever, så brug gerne jordnære eksempler og spørgsmål:

  • Hvorfor er skatteprocenten anderledes i …X.kommune? Hvad bruger de penge på?
  • Er vores hjemkommune rigere eller fattigere end de andre kommuner?
  • Hvorfor er der forskel i klassekvotienten i de sammenlignede kommuner?
  • Hvor meget bruger.X …kommune på sport og fritid per indbygger. Er det rimeligt og hvorfor?

.

 

 

Præsenter og diskuter

Afhængig af arbejdsform præsenteres resultatet - brug kortet i højre spalte til at visualisere. Husk at forklaringer til tallene er de vigtigste …

Hvad bruges pengene til i DIN kommune?

penge og øje
 

Fælles Mål

fælles mål

Arbejdet med at fremskaffe og anvende statistik er centralt i fælles mål for samfundsfag, som beskrevet i afsnittet "færdigheder på tværs af de tre områder". Se mere her.

I faghæfte 48 er analysen af data et centralt emne. Se mere her.

Google maps - Slagelse