Grundloven

Grundloven er Danmarks forfatning og øverste lov og indeholder regler om de øverste statsorganers organisation og virksomhed og om den offentlige rets grundlæggende principper. I grundloven er der meget få bestemmelser om regeringen, og endnu færre om domstolene og ministrene. Til gengæld findes der mange regler om Folketinget. Ud over de nævnte regler indeholder grundloven en række bestemmelser, der skal garantere den enkelte borger et vist mål af rettigheder i forhold til myndighederne, de såkaldte frihedsrettigheder, som f.eks. §73 om ejendommens ukrænkelighed. Grundloven af 5. juni 1849 er ændret tre gange siden – i 1866, 1915 og 1953. Grundloven sætter rammen for alle andre love i Danmark.

Baggrunden for grundloven

Danmarks Riges Grundlov er i sin nuværende form vedtaget den 5. juni 1953. Men i sine hovedtræk går lovteksten tilbage til 1849, da Den Grundlovgivende Rigsforsamling vedtog loven som udtryk for landets overgang fra enevælde til demokrati. Den havde oprindelig 100 paragraffer, men er nu strammet sammen til 89. Af disse er omkring 60 identiske med bestemmelser i den oprindelige junigrundlov, syv andre paragraffer " Læs videre på Folketingets hjemmeside.

Hvad var junigrundlovens vigtigste bestemmelser?

• Regeringsformen er indskrænket monarkisk.
• Lige og almindelig valgret til Folketinget.
• Foreningsfrihed.
• Trosfrihed.
• Mødefrihed.
• Trykkefrihed.
• Ejendomrettens ukrænkelighed.
• Personens ukrænkelighed.
• Retten til understøttelse for den fattige.
• Almindelig værnepligt.
• Adskillelse af doms- og politimyndighed.
• Offentlige mundtlige retsforhandlinger

Herunder kan du finde links til undervisningsmateriale om grundloven.

• Folketinget har udgivet materialet "Derfor Grundloven"
• Se filmen "Kongekabale" og få undervisningsmaterialet her
• Folketingets sider om grundloven
• Folketingets mediatek - se film om grundloven
• Bogsystem "Projekt Samfundsfag" fra Gyldendal, Kursusdel 2
• Bogsystem "Ind i samfundsfaget", Alinea
• Bogsystem "Tjek samfundet", Columbus