Kriminalitet og retsvæsen
Mange vælger at berøre emnet kriminalitet og retsvæsen i undervisningen. På denne side finder du gode links, konkrete forslag til at gøre undervisningen sjovere og henvisninger til materialer til emnet.
Kriminalitet og retsvæsen
Om
Undervisningsmateriale til emnet kriminalitet og retsvæsen
- Projekt samfundsfag - teori og metode (PST!). Kapitel 5 har overskriften "Kriminalitet og retsvæsen". Bonnesen, Ane, Dietz, Malene og Frost, Dorthe. Gyldendal Uddannelse 2000.
- Straffebogen - når dommen falder. Witte, Mikail. CDR Forlag 2006.
- Retten er sat. Hæfte og 1 DVD. Rasmussen, Jan og Nielsen, Flemming. Forlag Jan Rasmussen 2006.

Domstol
Ide til en aktivitet er at besøge Byretten og overvære en retssag. Klassen kan evt. undervises i opbygningen af det danske retsvæsen og afprøve undervisingsmaterialet "Retten er sat" inden besøget. Find adresse og telefonnummer til den nærmeste Byret her.

Politi
Besøg den lokale politistation og få politiets kriminalpræventive kontaktperson til at fortælle om politiets arbejde og hvordan det lokale kriminalitetsbillede ser ud. Politiet kan ofte være behjælpelig med at forsyne dig med statistik om kriminaliteten i dit område. Er du i tvivl om hvilken betjent der knyttet til dit område - spørg skolens SSP-medarbejder.

Det danske retssysten. Sådan gør du!
Oplysninger om, hvordan man som borger skal forholde sig, hvis man skal i forbindelse med det danske retssystem. Ca. 30 typiske situationer beskrives. F.eks. betalingsstandsning, fogedforbud, fri proces, gældssanering, hus på tvangsauktion, offentlig retshjælp, straffesager m.m.

Kriminalstatistik
kriminalstatistik.dk er en web-portal over dansk, færøsk og grønlandsk kriminalstatistik. Portalen indeholder en database over aktuelle kriminalstatistikker, en dokumentation af disse statistikkers historie, formål, kilder, metode og databrud samt en vejledning i brugen af dansk kriminalstatistik.

Politimuseum i København
Besøg Politihistorisk Museum på Fælledvej 20 i København, hvor et besøg for max. 30 personer koster 400 kr. De tilbyder en guidet rundvisning, hvor de fortæller om forbrydelse og straf i et historisk perspektiv.
8.b arbejder med undervisningsmaterialet "Retten er sat".
© Thomas Klietsch.
8.klasse arbejder med undervisningsmaterialet "Retten er sat". Materialet kan rekvireres fra Forlaget Jann Rasmussen, Risvænget 33, Frederiks, 7470 Karup. Eleverne har selv filmet og redigeret det viste klip.
Illustration © Thomas Klietsch.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
