Prøven i samfundsfag
Her kan du finde inspiration, råd og vejledning, indspark og andet godt til den forestående eksamen i samfundsfag.
Prøven i samfundsfag
Om
Vejledning til prøven
11.1. Prøven er mundtlig.
11.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer, som eleven har arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk.
11.3. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.
11.4. Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.
11.5. Der prøves i at - inddrage relevant viden om samfundsforhold, - analysere, fortolke og anvende kilder og - anvende faglige begreber.
11.6. Der gives én karakter.
På side 12-14 er karaktergivningen uddybet. klik på UVM-ikonet for at læse hele vejledningen.
PEU-hæftet

Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Evalueringen sker ud fra et ønske om at tegne et samlet billede af årets prøve i faget. Herved kan de erfaringer, der er indhentet gennem prøveafholdelsen, benyttes i for- bindelse med tilrettelæggelsen af de fremtidige mundtlige prøver og måske også være en hjælp i planlægningen af undervisningen. Se den seneste for samfundsfag her.
MBU - Prøvevejledning og orientering om folkeskolens afsluttende prøve

Prøvevejledning for Samfundsfag:
Prøvevejledningerne er fra 2011 og afspejler samtidig it ved prøverne. Du kan se prøvevejledningen for samfundsfag her.
Formålet med prøvevejledningerne er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan.
Reglerne for afgangsprøverne
Her kan du se alle reglerne omkring afholdelse af afgangsprøver i Folkeskolen, herunder samfundsfag. Klik her.
FALIHOS
Foreningen af historie og samfundsfagslærere samler prøveoplæg fra medlemmerne.
