Store navne i Dansk Møbelkunst - Peder Moos
I denne serie fortælles om de store navne indenfor dansk møbelproduktion. På denne side fortælles om Peder Moos.
Peder Moos

Peder Moos blev født i 1906 og døde 1991. hans forældre var landmænd i Sønderjylland. Efter et ophold på Askov højskole kom han i snedkerlære, først i Jylland, senere i København. 1926-29 arbejdede han i Frankrig og Schweiz. 1935 etablerede han sig som snedkermester i Bredgade i København. Om aftenen gik han på Kunstakademiets aftenskole hos Kåre Klint og Utzon-Franck. 1956-62 var han lærer på Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde. Fra 1962 levede og arbejdede han i Bredebro.
Om
..og så pudsede han træet med høvlspåner!
Som dreng var jeg en dag med mine forældre på Husflidshøjskolen i Kerteminde. Min far, der var møbelsnedker, ville se Peder Moos´ værker. Det så vi, og vi så Peder Moos arbejde ved en drejebænk. Der var rigtig mange, der stod og så på. Stor var forundringen, da han som sidste afpudsning tog en håndfuld spåner og holdt dem hen mod det roterende emne. Men alle måtte erkende, at emnet blev mere glat, end hvis det blot var blevet pudset med fint sandpapir. I dag bruger vi alle høvlspåner til at pudse efter med. Men dengang var det åbenbart noget nyt.
Det husker jeg stadig
Jeg husker stadig nu over 50 år senere Peder Moos' møbler. De var "organiske", ingen skarpe hjørner og kanter, formerne var buede og og gik i et med hinanden En amagerhylde, som på det tidspunkt var en hadeting blandt trendsætterne, havde han også haft mod på at lave på sin helt egen facon. Jeg blev så fascineret af den, at jeg efter bedste evne lavede en magen til i sløjd. På skolen så vi også en film, hvor han optrådte. Jeg var meget optaget af, at hans seng gled ud på taget om natten, så han kunne sove i frisk luft. Han boede i en taglejlighed i København,og han havde selv konstrueret anordningen, der fik sengen til at glide ud i luften.
Og hvad koster så hans møbler?
Om Og hvad koster så hans møbler?
Et sofabord
Ovalt sofabord af palisander med sølvnagler og indlægninger af buksbom, udført til familien Dahl i 1956 af Peder Moos. Hvad kan det mon koste i dag? Gæt inden du klikker på overskriften og ser prisen. Bordet blev sat på auktion, og solgt som det dyreste danske møbel nogensinde.

Den amagerhylde, jeg lavede i sløjd
Amagerhylden er inspireret af Peder Moos. Klik på billedet, og det bliver større.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


