bestykning - indledning

Værktøj til den obligatoriske undervisning

Kun værktøj til sløjdundervisning. Sløjd er obligatorisk i grundskolen og skal placeres i et eller flere år imellem 4. og 7. klassetrin. Bestykningslisten nedenfor er beregnet til denne undervisning. Så at sige alle skoler anvender i dag sløjdlokalet til mere end den obligatoriske sløjd. Det kan være undervisning på valghold og i indskolingen, projektarbejder og temauger, optakt til lejrskoler samt ikke mindst undervisning i skolens andre fag. Disse mange undervisningstilbud og aktiviteter er vigtige i skolen, men de er ikke medtænkt her. Værktøj og maskiner til sådanne aktiviteter, der ikke måtte tilgodeses af denne bestykningsliste, er for øjeblikket helt op til den enkelte skole selv at udarbejde.

 

Forudsætninger. Diskussioner om lokaleindretninger findes heller ikke i dette papir. Ønskes oplysninger herom, henvises til den litteraturliste, der findes bagerst i hæftet. Elever er underlagt arbejdsmiljølovgivningen, når de befinder sig i sløjdlokalet. Det forudsættes i dette papir, at lokalet og de enkelte maskiner og værktøjer opfylder de krav, arbejdsmiljøloven stiller. Yderligere oplysninger om dette emne kan ligeledes fås via henvisningerne bagerst i dette hæfte.

Kun 10 elever. Listen baserer sig på det værktøjsbehov, en gruppe på 10 elever skønnes at have. Da man sjældent vil indrette et lokale til så lille en elevgruppe, vil listen alene af den grund fremstå som vejledende og dermed som et oplæg til debat. Valg af undervisningsmidler er altid styrende for undervisningens indhold. Uanset om det er valg af bog, film eller som i faget sløjd bestykningen, så sætter dette valg dagsordenen for, hvad man kan arbejde med. Hvad man skal arbejde med og hvordan det organiseres, er naturligvis et professionelt, didaktisk anliggende, og denne liste med forslag til bestykning af et lokale har, som det fremgår ovenfor, derfor ikke et normativt sigte.

Dynamisk udvikling. Undervisningsmidlerne – i dette tilfælde værktøjerne og materialerne – kan nemt blive mål i sig selv; men det er vigtigt for at sikre en dynamisk udvikling af sløjdfaget, at den enkelte lærer, de enkelte fagudvalg og den enkelte skole i et større perspektiv forholder sig kritisk og reflekterende til hvorfor man indretter sig, som man gør. Få fag har som sløjd en hundredårig tradition for dets indhold. Fagets mission var og er en kobling af de almendannende værdier med håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder. I en nutidig skolelov og i det postmoderne samfund, hvor håndværk som traditionel produktionsform er på retur, er der grund til at tænke visionært på fagets vegne uden at frasige sig de kulturhistoriske værdier, som faget altid har forfægtet.

Tradition eller fornyelse? Det har således ikke været uproblematisk at lave en bestykningsplan for faget sløjd, for lige så snart noget er skrevet, er andet udelukket. Og dermed sættes utilsigtet dagsordenen for indhold og organisering.  Hvem siger f.eks. at man skal høvle i den obligatoriske sløjdundervisning? Rammesaven - er den et historisk klenodie? Har popnitning afløst den traditionelle form for nitning? Skal vi øve samlingsformer fra en tid, hvor limen havde svært ved at holde? Har arbejde i akryl noget med sløjd at gøre? Og hvilken plads skal forståelsen af os selv som aktører i en teknologisk tidsalder have i sløjdundervisningen?

Svarene er mange. Men den løsning, man ender med, må ikke blive hverken normativ eller statisk for faget.

Den enkelte skole må selv. Målene for faget – såvel mål for den enkelte time som mål for et helt emne, et helt år eller som afsnit i en virksomhedsplan for en skole - skal tilpasses organiseringen af undervisningen, lokalets indretning, skemaflade, holdstørrelser osv. Blandt andet derfor er det svært at lave et generelt bestykningsforslag. Forslaget bør derfor anvendes som udgangspunkt for lokale overvejelser, hvor man passende kan starte med det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad vil vi med sløjd her på skolen?

Selve bestykningsplanen