Sådan indrettes

En skole på Midtsjælland

(skrevet i 1999, opdateret og gennemrettet juni 2005)

 

I forbindelse med implementeringen af folkeskoleloven af 1993 samt en ofte nødvendig renovering af faglokaler, der typisk er 30-40 år gamle, bliver jeg som Ministeriet for Børn og Undervisnings konsulent i sløjd ofte kontaktet med henblik på nyindretninger af faglokaler, i sagens natur først og fremmest sløjd- og motorlærelokaler. I april måned har jeg således besøgt 8 skoler og et kommunalt skolevæsen med henblik på en renovering af faglokaler samt deltaget i en større forsamling af skolefolk, der diskuterede samme tema.

 

Vi skal en generation tilbage i tiden, før vi finder et byggeri og en renovering af faglokaler i et omfang som det nuværende. Da faglokaler ikke er de billigste at bygge på skoler, er det vigtigt, at man nøje overvejer størrelse, indretning og bestykning. Indretning af et sløjdlokale i dag, hvor man til en vis grad kan anvende bestående værktøjer og inventar, vil med nutidens krav til arbejdsmiljø og i respekt for fagets formål og det praktisk-musiske islæts inddragelse i den almindelige undervisning let løbe op i 600.000 kr. Da der heri ikke er indregnet de ofte bygningsmæssige ændringer, der skal til, vil det samlede beløb let kunne nærme sig millionen. Er man nødt til at bygge et helt nyt sløjdlokale, kan beløbet let blive større. Men det kan også gøres billigere uden nødvendigvis at blive dårligere.

 

Denne artikels indhold

Jeg har i forskellige artikler o.lign. diskuteret nutidige faglokalers indretning. I denne artikel vil jeg mere generelt forholde mig til de muligheder, der ligger i lovgivningen og til de tendenser, der er i tiden om indretning af miniværksteder o lign.

 

Når en kommune/skolebestyrelse skal indrette et faglokale, er der fire begreber, man skal forholde sig til:

1) fagets formål, herunder de centrale kundskabs- og færdighedsområder samt læseplanen,

2) arbejdsmiljølovgivningens krav,

3) opprioriteringen af den praktisk-musiske dimension i skolens hverdag samt

4) IT-implementeringen.

 

Nedenfor vil jeg forholde mig til de her omtalte 4 nøglebegreber, der efter min mening, hvis de løses tilfredsstillende, giver det optimale faglokale.

 

1) Formål

De eneste lovkrav, der stilles til de enkelte fag er disses formål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Hertil kommer, at hver enkelt skole har udarbejdet en læseplan (der for næsten alle er identisk med den vejledende). Denne skal naturligvis også følges. Sammenligner man disse nugældende lovpapirer med de, der gjaldt efter forrige folkeskolelov, ses en række markante forskelle - også på det bygningsmæssige. For sløjds vedkommende slås det fast, at man i sløjd arbejder med alle materialer (fortrinsvis dog metal og træ). Konsekvensen af en sådan sætning er nødvendigvis, at et såkaldt træsløjdlokale ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Kravet om at eleverne skal arbejde med historiske kulturteknikker og med kulturteknikker fra fremmede lande stiller helt andre krav til maskiner og værktøjsbestykning end det traditionelle sløjdlokale, der baserede sin indretning og bestykning på snedkerværkstedet, som det så ud ved midten af det 20. århundrede.

 

I formålsformuleringerne er der andre krav, hvis konsekvens for lokaleindretningerne, jeg skal vende tilbage til i forbindelse med omtalen af et konkret eksempel i slutningen af denne artikel.

 

2) Arbejdsmiljølovgivningen

Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav til indretninger af faglokaler. Nogle tror ikke arbejdsmiljøloven gælder for elever. Men det gør den på det her område. AT-meddelelserne nr. 4.01.8 fra november 1998 og nr. 4.01.7 fra september 1998 siger det direkte og er meget kontante i deres krav til indretning. Udsugning fra træbearbejdningsmaskiner, fra loddebord, fra malerbord og fra svejsebord er her beskrevet som en nødvendighed (men naturligvis med diverse undtagelser), problemet med støjen i faglokalerne er ligeledes blevet beskrevet og begrænset, ligesom den generelle sikkerhed omkring maskiner og farlige stoffer er præciseret. Utrolig mange af de faglokaler, jeg besøger, lever ikke op til de sikkerhedsbestemmelser, der egentlig har eksisteret i lang tid, men som nu samlet er beskrevet i de to vigtige AT-meddelelser.

 

3) Opprioriteringen af den praktisk-musiske dimension i skolens hverdag

Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den praktisk-musiske dimension i undervisningen gjort til et must. I indledningen til alle de såkaldte faghæfter, hvor de enkelte fag er beskrevet, er dette præciseret, og der står: "nogle fag er traditionelt gjort til de praktisk-musiske. Det betyder ikke, at de alene står for dette område, men at de både i indhold og arbejdsformer arbejder med det praktisk-musiske. Derfor har de en særlig forpligtelse til at give viden om indhold og arbejdsformer videre, så den praktisk-musiske dimension kan tænkes ind i alle fag, i tværgående emner og problemstillinger med hensyn til både indhold og udtryks- og arbejdsformer." De fag, der her henvises til er de for hvem, man traditionelt bygger faglokaler, altså sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og idræt.

 

De faglokaler, man således bygger, skal derfor indrettes ikke kun til at kunne tilgodese det enkelte fags behov, men også den praktisk-musiske arbejdsforms behov. Og det ligegyldigt om denne arbejdsform finder sted i faget eller i skolens liv i øvrigt. Det betyder to ting: faglokalet skal indrettes med mulighed for progression: både små og store elever, både øvede og uøvede skal kunne have glæde af lokalerne, og ofte skal der indrettes flere lokaler, måske multi-faglokaler.

 

I forbindelse med det sidste er det vigtigt, at man ikke i sin iver for at tilgodese den praktisk-musiske dimension kommer til at tage livet af den. I nogle kommuner har man tanker om at indrette såkaldte miniværksteder. Sådan som jeg har forstået det, må jeg advare herimod. Bevares: ideen med miniværksteder er rigtig tænkt. Med kun eet sløjdlokale på en tresporet fuldt udbygget skole vil der ikke være timer nok til, at lokalet kan benyttes til andet end faget sløjd. Og det samme gør sig gældende, hvis man kun har eet håndarbejdslokale osv. Derfor er tanken om miniværksteder opstået. Disse kan ydermere ligge i nærheden af hjemlokalet, hvilket naturligvis er en fordel. Men medmindre man indretter et sådant miniværksted som et fuldt funktionsdygtigt sløjdlokale, billedkunstlokale og håndarbejdslokale, vil i alt fald større børn ikke kunne komme til at lave noget ordentligt, noget gedigent, og det hele vil blive noget "lampagneværk", som ingen er tilfredse med. Hvor tanken var at styrke den praktisk-musiske dimension, bliver det tværtom dens død. Kan man ikke lave noget "rigtigt", noget, der fungerer, vil den praktisk-musiske dimension ikke blive højnet, den vil blive ringeagtet. Det eneste sted, hvor jeg kan se ideen om et miniværksted som en brugbar idé, er i indskolingen, hvor produktkravet vel ikke er så højt. Men problemet, der fostrede tanken om miniværksteder, eksisterer jo stadig. Løsningen kan være indretningen af et ekstra værkstedslokale eller evt. en løsning som jeg vil beskrive nedenfor.

 

4) IT-implementeringen

IT skal indarbejdes i alle fag. Også de praktisk-musiske. Det sidste er noget man ofte glemmer. Der trækkes kabler til alle lokaler - undtagen faglokalerne. Men IT har også sin berettigelse her. Måske endog en større berettigelse end så mange andre steder. Ved indretning af faglokaler skal man derfor også afsætte plads til computere.

 

 

Et konkret eksempel

En 30 år gammel skole på Midtsjælland havde et totalt nedslidt sløjdlokale. Hverken det eller de andre faglokaler levede op til de krav, der er opridset ovenfor. I forbindelse med renoveringen, der blev mulig bl.a. grundet i provenuet fra et salg af en kommunal ejendom, anlagde man nogle overordnede pædagogiske principper. Bl.a. ville man skabe grundlag for konkret samarbejde mellem de praktisk-musiske fag. Derfor blev de placeret ved siden af hinanden og døre gjorde, at man kunne "besøge" hinanden uden at skulle ud på gangarealer.

 

Gangarealer blev i øvrigt for sløjds vedkommende i rig udstrækning brugt til depotplads, idet navnlig sløjd manglede plads. Ud for hver faglokale, men igen forbundet, blev der frilagt et areal til udendørsaktiviteter. Sløjdlokalet blev i øvrigt delt i to lokaler med en glasvæg og en dør imellem. I det ene lokale er de larmende maskiner (elev- såvel som lærermaskiner). Ved at placere disse i et lokale for sig selv, kunne vi minimere støjen i selve arbejdslokalet, og udsugningsanlægget blev samtidig billigere, fordi hovedparten af rørene skulle placeres her. Selve hovedarbejdsrummet blev opdelt i en række "hjørner". Et hjørne funger som den varme del, her er loddebord, svejser, ovn o.lign. i et andet hjørne står de to computere og i et tredie et bord, hvor eleverne samles til fælles instruktioner og som også kan bruges til tegnearbejde, tekstilarbejde og lign. I lokalet er der et antal skruestik, høvlebænke og andre arbejdsborde, men ikke sådan at hver elev har sin egen skruestik, høvlebænk osv. Hver elev har heller ikke sit eget værktøj, der er ikke 20 høvle, men 7, ikke 20 knibtænger, men tre.

 

Det er ikke meningen, at alle skal lave det samme på samme tid. Det sparer penge til inventar og værktøj. Til gengæld er der indkøbt en mængde værktøj og maskiner, man ikke finder i et traditionelt sløjdlokale. I det her er der indkøbt værktøj, maskiner og inventar, så følgende emner er dækket: stenslibning, reparation af motorer, cykler, legetøj etc., arbejde i glas, læder, metal, træ, og i frisk træ. Skal man arbejde med tekstiler, går man igennem en dør og får kvalificeret hjælp hos "tekstilsløjdlæreren", for her kører et hold på samme tid.

På skolen er der kun 225 elever, så man regner ikke med at få problemer med manglende plads og tid til den praktisk-musiske dimension. I øvrigt har man udearealet, hvor aktiviteter som pileflet, smedning og skæring i frisk træ typisk vil foregå. Da elever ikke må være alene i sløjdlokalet og da man ikke kan forvente en ikke-uddannet sløjdlærer (billedkunstlærer, håndarbejdslærer eller idrætslærer) kan hjælpe eleverne tilstrækkeligt kvalificeret i de praktisk-musiske aktiviteter, har skolen afsat et antal timer på ugeskemaet, hvor en række af faglærerne er parate til at hjælpe elever og kollegaer med den praktisk-musiske dimensions indhold, færdigheder og udtryksmåder.

 

Kommunen bruger ikke for mange penge på sit skolevæsen, så når man har kunnet lave en renovering som beskrevet ovenfor, skyldes det dels de penge der kom ind ved salget af en kommunal ejendom, dels at man "tjener på gyngerne, når man sætter til på karrusellerne"; et udeareal er billigere at etablere end et indendørs rum. Disse behøver ikke være så store, når det udendørs rum er til stede. Man har indkøbt en hel række maskiner og værktøjer, der ikke findes i et traditionelt sløjdlokale. Til gengæld er der ikke så meget. Endelig opnår man en massiv styrkelse af den praktisk-musiske dimension, uden indretning af nye lokaler, miniværksteder, værkstedshjørner o.lign.; man bruger simpelthen de bestående lokaler, men sætter så kvalificerede lærerkræfter ind til hjælp.

 

Alt i alt en vellykket operation, mange vil kunne blive inspireret af.

Jørgen Mogensen

oprindelig skrevet 1999 opdateret og gennemskrevet juni 2005.