Menu
Om denne sides logo, copyright Stig Gjurup
 
• Indhold

B regler i sløjd

At undervise i sløjd føles af og til som at løbe spidsrod mellem et hav af cirkulærer, bekendtgørelser, bestemmelser, meddelelser og cirkulæreskrivelser udsendt af Ministeriet for Børn og Undervisning, Justitsministeriet, Arbejdstilsynet og andre myndigheder.  I dette leksikon gives korte svar på de spørgsmål, der oftest stilles. Svarene er korte for at give overblik, og levner naturligvis kun lidt plads til nuancer. Men der er ofte henvisning til de relevante AT-meddelelser, cirkulærer etc. Leksikonet bliver opdateret i takt med at nye spørgsmål kræver svar, eller nye regler udsendes.

 

B

Ben, horn og tænder fra husdyr og vildt bruges i rigt omfang i sløjd. Sådanne ting må erhverves fra slagteriet, hjemmeslagteren, jægeren, slagtehuset eller destruktionsanstalter, hvis disse har en tilladelse hertil fra den lokale fødevareregion. I perioder med kvægsygdomme kan der være ekstra restriktioner. Suppeben, der er brugt i den private husholdning kan frit anvendes.

 

Bestykning. Hvilke maskiner og værktøjer skal man have i sløjd? Et bud kan ses på Bestykningsplanen

Billeder lagt på Internettet. situationsbilleder kan offentliggøres (lægges ud på nettet uden samtykke, men harmløsheden skal vurderes). Portrætbillede skal altid have samtykke, forældrenes og elevens, hvis denne er 15 år. Dette samtykkeerklæring, skal angive præcis i hvilken sammenhæng bileldet skal anvendes.

 

Billeder fra Internettet må ikke bruges i undervisningen med mindre man har en særlig aftale herom. Man må kun downloade til privat brug. Og undervisning er ikke privat. Visse tjenesters billeder må man dog godt bruge. Men generelt må du ikke. Du må dog godt tage et print af et billede på nettet og dele det ud til dine elever. Du må blot ikke videregive det digitalt. Se hæftet Skolejura ABC, Uni-C 2006.

Billeder fra Tilbudsaviser kan derimod bruges så meget man vil.

 

Billeder af andre elevers arbejder må man heller ikke bruge uden tilladelse, ligesom selve produkterne heller ikke må vises uden deres og forældrenes godkendelse.

 

Bly må ikke indgå i undervisningen. Unge under 18 år må under ingen omstændigheder arbejde med det. Voksne skal iagttage så mange sikkerhedsregler, at det i praksis ikke kan komme på tale i skolen. Blink til lystfiskeri må altså ikke støbes af dette materiale. Noget loddetin indeholder op til 50% bly, så dette må accepteres. Der findes dog blyfrit loddetin, så når man anskaffer sig nyt, skal dette købes. Bruges blyholdigt loddetin skal læreren sikre sig, at eleverne vasker hænder efter lodningen, og at der er effektiv udsug under loddeprocessen. Se også AT-meddelelse om elevers anvendelse af maskiner og andre tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning, nov. 1998.

 

Bor Elever i 5. klasse må bruge små håndholdte batteridrevne boremaskiner og må bore med bor op til 5 mm. Det er dog op til lærerens vurdering hvor regidt disse "borregler" skal efterleves. Det afhænger af den enekelte elev, lærerens erfaring og situtationen i den konkrete situration. Dette stod i AT-meddelelsen "Elevers anvendelse af maskiner og andre tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisningen". Denne meddelelse er her i slutningen af 2009 under revision. Hvad en ny AT-meddelelse skriver, vides ikke..

 

Brugsanvisning til maskiner. I At-meddelelse nr. 4.01.8. om "Elevers anvendelse af maskiner og andre tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisning" står der: "Relevante brugsanvisninger for de forskellige maskiner skal være tilgængelige, og skolen skal løbende ajourføre anvisningerne". Forslag til sådanne brugsanvisninger findes på Danmarks Sløjdlærerforenings hjemmeside.

Båndsave. Alle båndsave skal have afskærmet klinge og klingehjul. Klingen må ikke kunne udslynges, og der skal være en bremse, således at efterløbstiden kan minimeres. Båndsaven skal være forsynet med en spændingsfaldsudløser samt en nøgleafbryder. Savklingens tykkelse bør ikke være mere end 1/1000 af klingehjulsdiameteren. Hastigheden af klingehjulskransen må højest være 30 m/s. Fremføringsværktøj tilrådes. Vedligeholdelse: klingehjulsbandagerne skal regelmæssigt rengøres. Indlægsklodser i arbejdsbordet skal udskiftes, når luftrummet mellem klinge og siden er over 1 mm. Styreklodser skal jævnligt justeres. Se også AT-meddelse nr. 2.06.2, januar 1988 samt arbejdspladsvurderingen.