Menu
Om denne sides logo, copyright Stig Gjurup
 
• Indhold

Indretning af Slaveskibe - Sløjd på Galathea 3

Galatheas ekspedition i år 2006 var anledningen til at præsentere dette undervisningsforløb i sløjd. Emnet kan dog også ses som led i temaet "For fulde sejl" eller andet.

Indretning af et slaveskib

Relief af et slaveskib

Trekantssejlads

I to hundrede år sejlede danske skibe op mod 50ooo afrikanske slaver fra Vestafrika til Amerika. Slavetransporten var en del af den såkaldte trekantssejlads, hvor skibene fra København sejlede med varer til Vestafrika. Her blev varerne byttet med slaver, der så blev sejlet til Vestindien, hvor slaverne blev solgt, og lastrummene i stedet fyldt med rom, tobak og råsukker. Denne last blev fragtet til København. En sådan trekantssejlads varede minimum to år og krævede af officererne foruden stort sømandskab og købmandskab også et godt organisationstalent samt en blanding af tolerance og brutalitet for at blive en succes. På skibene var der, alt efter størrelse, en besætning på 25 - 50 mand og 150 - 550 slaver. Skibene blev alle drevet frem ved hjælp af sejl.

 

Målet med dette undervisningsforløb

Det er dette undervisningsforløbs opgave at klarlægge, hvordan et sådant skib var indrettet, for herigennem at få et større indblik i den tids samfund og samfundets syn på det, vi i dag kalder menneskerettigheder. Undervisningsforløbet kan indgå i et større emne om De danske Kolonier i samarbejde med faget historie og evt. dansk, musik og hjemkundskab.

 

Læringsmålet

Målgruppen er 5., evt. 6. klasse. Læringsmålet vil givet være forskelligt fra elev til elev, men generelt er opgaven følgende: gennem et konkret produkt at dokumentere den vidensindsamling, eleverne har foretaget om den tids sejlads, kolonier, slaver og menneskesyn. Det at fremstille et konkret produkt i forbindelse med et undervisningsforløb skal eleverne gøre i projektopgaven i 9. klasse. Projektopgaven skal samtidig indeholde en historisk vinkel. Det her præsenterede undervisningsforløb kan derfor også ses som en oplæring heri.

 

Her ses EMUs hovedside om Galathea.

Om

Hvor fås informationer?

Informationer til lærer og til elever gennem bøger, film, Dvd'er, webben og ekskursioner kan ses her.

Læs mere om Hvor fås informationer?

Lærerens planlægning

Læreren kan få hjælp til sin planlægning af emnet her.

Læs mere om Lærerens planlægning

Side-opgaver

Ved siden af hovedopgaven kan der inddrages andre praktiske og kropslige aktiviteter.

Læs mere om Side-opgaver

Selve undervisningsforløbet

Her vises i tekst og billeder hvordan undervisningen kan forløbe

Læs mere om Selve undervisningsforløbet

Billeder

Slaveskib

Her ses hvordan en klasse på Sjælland løste opgaven.

Læs mere om Billeder