Menu
Om denne sides logo, copyright Stig Gjurup
 
• Indhold

Indretning af et slaveskib - sideopgaver

Hovedopgaven i dette undervisningsforløb er at indrette et slaveskib efter de informationer, eleverne har indsamlet. Men til denne opgave knytter sig en række "side-opgaver". Disse præsenteres nedenfor.

Galathea

 

Knobbinding og fremstilling af tovværk

knobbinding

Hvor meget tovværk, der var på den tids oceangående sejlskibe, ved ingen. Det drejer sig om flere kilometre for hvert enkelt skib. Hvordan fremstilles tov? På siderne 94-95 i Henning Nielsen: Værkstedsaktiviteter, DS-forlag 1992 er vist, hvordan elever kan fremstille tov. Tovet kan bag efter bruges som f.eks. sjippetov. Hvordan et rebslageri så ud i "gamle dage” kan ses på Denne hjemmeside.  På mange hjemmesider fra spejdere kan eleverne lære at binde knob. De af eleverne, der er spejdere, kan det i forvejen og kan så vise det for deres kammerater. På billedet ses elever i en almindelig folkeskole, der lærer at binde knob.

 

 

 

Fremstilling af et kompas

Skibsnisse lavet af reb

For fulde sejl på Kærbyskolen

At føre et skib forudsætter mange ting. Man skal bl.a. kunne aflæse og forstå et kompas. Hvordan et kompas virker, læres bedst ved selv at fremstille et. Det gjorde man på Kærbyskolen i 2001. Her har elever i 6. klasse fremstillet et brugbart kompas, næsten som det, man havde på et slaveskib. Kompasset blev lavet i undervisningsforløbet "For fulde Sejl". Hvis det er relevant, kan man inddrage kortlære her, ligesom læreren eller en kollega, der er sejlsportsmand, kan fortælle om søkort, og hvordan man bestemmer sin position.

 

Sømandssange

At være indespærret i flere måneder på så lille et areal, som et skib udgør, kan gøre selv den stærkeste syg i sindet. For at undgå kuller iværksatte kaptajner mange aktiviteter for at underholde og aktivere søfolk. Det ses f.eks. i Thorkild Hansen: Jens Munk 1 og 2, 1965 og i Arne Falk-Rønne: Oprøret i Sydhavet: Søfolk dansede med hinanden, de strikkede, de spillede kort, de fiskede og de sang. Sømandssange kan findes på nettet, f.eks. denne. Ikke alle sange stammer dog fra slaveskibenes tid. Men at synge, danse og strikke uldtrøjer var altså noget, de danske søfolk gjorde. Det er aktiviter, man også kan gøre i forløbet "indretning af Slaveskibe".

 

 

 

Mad og proviantering

Mandskab, såvel som slaver, skal have mad hver dag. Hvad fik de at spise, og hvor meget fik de? Det kan ses via Orlogsmuseets hjemmeside. Men du skal nok søge lidt. Selvom eleverne måske endnu ikke har hjemkundskab, kunne de prøve at lave en enkelt portion mad. Hvor meget mad, der skulle med til 50 mand på en tur fra Danmark til Ghana, der varer i 3 måneder, kan eleverne prøve at beregne. Overvej også hvordan maden kunne opbevares uden at blive fordærvet.

 

Slavernes forhold

Det vigtigste om bord på et slaveskib er slaverne. Jo flere slaver, der var om bord, jo større blev fortjenesten. Derfor blev slaverne ”pakket” meget tæt. På http://www.forsejl.dk/cd/sider/sloejd/slaveplads.html er det beregnet, hvor meget plads, der var til hver enkelt slave. Det foreslås at lave en hylde/kasse, så elever kan føle den trange plads. I et tomt rum kan der stilles skoleborde op, så elever både ligger på gulvet og på bordene. Så får de også et indtryk af pladsen i højden. En anden mulighed er at omregne størrelsesforholdet til babiedukke-størrelse og så lave et dæk med barbiedukker som slaver. Piger i 5. klasse leger ikke længere med barbiedukker, men har dem stadig i deres gemmer. Tilsammen er der rigtig mange. Og selvom man kan få et indtryk af de tange forhold for slaver i Thorkild Hansens bog: Slavernes skibe, så er et tredimensionelt vue at foretrække. Selve dækket kan blot være en MDF-plade skåret ud i skibsfacon.

 

 

 

Modeller af sejlskibe

For at få et indtryk af, hvordan skibe med sejl sejler, kan eleverne lave simple modeller på 15x7 cm med master og sejl. Skibene laves af fyrrebrædder, masterne af rundstokke eller blomsterpinde, mens sejl er af ostestof, karton eller plastic. Hvis skolen ikke har et vandhul i nærheden, kan en presenning over 4 brædder gøre god fyldest. Ved hjælp af en hårtørrer eller en varmepistol kan der skabes blæst, og eleverne kan forsøge sig med, hvordan skibet kan sejle fremad, selvom blæsten kommer fra siden. Hårtørrer fås lettest af kvindelige kollegaer, der traditionelt har mange liggende, de alligevel ikke bruger. Hvis man synes om det, kan man etablere en konkurrence om hvis skib, der kan sejle tættest op mod vinden og alligevel komme fremad.