Knivbygning i 6. klasse

Nogle af mine elever i 6. klasse har fået lov at lave knivskæfter, men ikke alle. Der var to betingelser fra min side.

• For det første skulle forældrene være indforstået, for i den anden ende sidder der et skarpt knivblad, som er omfattet af våbenloven;
• For det andet ville jeg gerne til dette projekt sikre en vis seriøsitet, så eleverne eller deres forældre skulle selv betale et mindre beløb til at dække klingen; på tysk hedder det Schutzgebühr, et beskyttelsesgebyr, der skal sikre mod misbrug af en tjeneste. Fordi vi er en privatskole, kan vi tillade os at opkræve deltagerbetaling; og for eksempel skal eleverne på valghold betale alle materialer selv.

Eleverne spurgte til, om ikke andre klinger var mulige, for jeg udbød kun én slags(fra Linå). I denne omgang var svaret, at ville man have noget andet end denne ene, måtte man selv komme med den, så det blev i praksis ved denne ene. Men næste år kan det godt være, at jeg lader udbuddet være lidt større, for Hanghøi i Ferritslev har fem klinger på samme prisniveau, 25-30 kroner, det billigste; for som jeg siger til mine elever, så bør de dyre klinger vente, til man har lidt mere erfaring, for det kan ikke undgås, at man efter den første kniv godt véd, hvad der kunne have været gjort bedre. Derfor skal man ikke lave sin første kniv med en for dyr klinge.

Hvorfor færdigkøbte klinger? Den mest tungtvejende begrundelse er, at vores sløjdlokale kun er indrettet til træsløjd, og vi har ikke indlagt gas, ej heller har viandre opvarmningsmuligheder til hærdning og anløbning af klinger. Problemet kunne måske overvindes; men fordi elever i den aldersgruppe også er utålmodige efter at nå frem til det færdige resultat, har jeg anset det for velanbragt, at vi afgrænsede os fra cfremstilling af selve klingen. Hvis nogen skulle blive bidt af knivbygning, får de senere mulighed for at lave deres egen klinge med de muligheder, der ellers er, såsomesse-smedet klinge, evt. damasceret, eller klinge tilfilet af båndstål. Men selv om jeghavde haft mulighederne, finder jeg klingefremstilling for avanceret for minesjetteklasser.

Jeg kan ikke igangsætte et forløb uden et oplæg. Det kan imidlertid konstateres, at oplægget har en vis afgørende betydning for, hvad eleverne får udformet. Vi vil jo gerne have, at eleverne opbyder mest muligt af deres egen kreativitet, og derfor prøver jeg at fremlægge så mange muligheder, at eleverne ikke bare laver kopisløjd, men får så megen inspiration, at det ender med, at de laver noget, der er helt deres eget. Om dette nu er lykkedes, kan I dernæst afgøre. I oplægsfasen har jeg fremlagt bøger (bl.a. af Mikael Hansen og Arne Work) og billeder fundet på internettet, men også min egen samekniv, hvor jeg har lavet både klinge og skæfte. Det har i praksis vist sig, at min egen kniv fik stor betydning for udformningen af elevernes knive, mere end bøgerne fik, for alle eleverne har lavet skæfter, der er sammensat efter sameknivsprincipperne. Men til gengæld kom der ikke helt sameknive ud af det, og det er jeg da meget tilfreds med, for jeg vil jo gerne have, at eleverne gør deres egen kreativitet gældende.
Tryk på kniven og den bliver større.

Mit eget knivskæfte består af ben, rentak, træ og birkebark samt klinge af båndstål. Alle disse ting hører til en samekniv; men på ét punkt er der snydt, for hele herligheden er sat sammen med to-komponent- lim (Araldit), og det gjorde samerne ikke i gamle dage, så vi taler undervejs om de genveje, vi foretager, og om hvordan de oprindelige kulturteknikker har været. Anglen har været gennemgående, og spidsen har været brugt til at fastholde sidste led på samme måde, som når man former et nittehoved, eller som på den øverste af de færdige knive, hvor en messingknap er presset fast på anglens ende (men i dette tilfælde er der nu samtidig limet alligevel). I mine elevers knivskæfter indgår der også tropiske træsorter og sort horn fra afrikansk kvæg. Af de to viste færdige knive har den øverste mellemlæg af birkebark, og den nederste af mørkt ruskind. Den øverste er afsluttet med en færdigkøbt messingknap fra den norske knivfabrik Helle, og den nederste ender i et aluminiumsstykke savet af fra en stang.
Klik på billedet og knivene bliver større.