Indtil efterårsferien: design en nøddeknækker - en side af Sløjdlærer Bo Larsens dagbog
Sløjdlærer Bo Larsen på Sjælland skriver dagbog om sine sløjdtimer. Han har stillet sin dagbog til rådighed for EMUredaktøren og dermed for alle sløjdlærere i Danmark. Her kan vi læse, hvad han laver i 5.og 6. klasse dag for dag og i alt fald uge for uge gennem hele dette skoleår.
Denne side er en underside til.
Indtil efterårsferien: design en nøddeknækker, 6. klasse
En dag har jeg lagt en bunke hasselnødder og valnødder på fællesbordet. Men ingen nøddeknækker. Alle vil gerne have en nød, og en snak opstår om, hvordan man kan knække dem.
Så får de opgaven: Lav en nøddeknækker, der- ikke er set før
- er pæn
- og som kan knække nødder
Alle skal tegne mindst en skitse til næste gang. Herefter går de i gang med deres sædvanlige gøremål.
Redaktørens kommentarer
Det er en god idé, at udnytte årstidernes muligheder i sløjd. En god idé er det også at bruge den quiz, du finder her. Det kan motivere de sidste. Og i altfald kan elever se, at de kan lave ting lige så godt som voksne. Ikke engang du vil kunne se forskel. Prøv blot.
Skitserne godkendes
Næste time har kun de færreste lavet en skitse. De "formastlige" sætter sig så til at tegne, mens jeg servicerer de, der har lavet en. Skitserne rettes til og godkendes. Hvis alle havde lavet en skitse på forhånd, kunne det være vanskeligt, at
servicere alle i princippet på en gang. Heldigvis er der jo nogle, der ikke havde gjort deres hjemnearbejde!
Og så går eleverne i gang med at lave det, der jo er en prototype af en ny nøddeknækker.

Se en anden nøddeknækker her
Mange ideer kastes op og afprøves. Den her viste kan man have i lommen. Når man så går tur og kommer forbi en nøddebusk, kan man lige knække en nød. Den nøddeknækker, du ser, hvis du klikker på overskriften her, er en hånd, der maser nødden mod bordpladen. En flot udformning, men måske ikke så velegnet.
Fælles Mål og nøddeknækkere
Det her emne tilgodeser i altfald følgende Fælles Mål:
- gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering
- vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel
- eksperimentere med materiale, form og funktion
- fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet
Evaluering
Det er forholdsvis let at evaluere en nøddeknækker: Hvis den kan bruges, er den god. Ellers ikke. Om den også er pæn er en smagssag. Her skal der argumenteres af den enkelte elev.
Nøddeknækkerne bliver udstillet i udstillingsskabet i 14 dage, inden eleverne tager dem med hjem.
Redaktørens kommentarer om evaluering
Undervisningsforløb i sløjd skal evalueres ligesom andre forløb i skolen. Her er der henvist til en generel side om evaluering
Designprocessen i sløjd
Design i sløjd er meget udbredt. Her vises nogle eksempler.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


