Menu
Om denne sides logo, copyright Stig Gjurup
 
• Indhold

De første timer efter efterårsferien: navneskilt i optryk

Sløjdlærer Bo Larsen på Sjælland skriver dagbog om sine sløjdtimer. Han har stillet sin dagbog til rådighed for EMUredaktøren og dermed for alle sløjdlærere i Danmark. Her kan vi læse, hvad han laver i 5.og 6. klasse dag for dag og i alt fald uge for uge gennem hele dette skoleår.

Denne side er en underside til Sløjdlærer Bo Larsens dagbog.

 

Optryk forklares og en plade laves

navneskilte

1. time efter efterårsferien begynder sådan:

  • afsnittet om aluminium i Elevens bog i Sløjd læses
  • jeg fortæller om blikkenslagere og optryk
  • jeg viser eleverne optryksarbejder
  • på forhånd har jeg klippet 3 cm strimler af aluminiumspladen
  • hver elev får nu lejlighed til at klippe 12 cm af en sådan strimmel
  • hver elev filer og pudser kanterne, så de kan røre ved dem uden at få metalsplinter ind i hånden

 

Om Optryk forklares og en plade laves

Værktøj, der skal bruges

pladesaks
 
ridsespids og linial
 

Desuden skal der bruges metalfile og smergellærred.

Redaktørens kommentarer

At lave relieffer i tynde metalplader er optryksarbejde.

Baggrund: Denne disciplin er et gammelt blikkenslagerarbejde. Blikkenslagere kaldtes oprindelig plattenslagere, fordi de arbejdede med plat (læs: fladt) jern. Blikkenslagerfaget (henvisning til leksikon.org) opstod som selvstændigt fag i 1600-tallet, men havde sin storhedstid fra midten af 1800-tallet og 100 år frem. Blik er en fortinnet jernplade, der er mellem 0,1 og 3,0 mm tyk. Typiske blikkenslagerarbejder er tagrender, zinkspande, taginddækning og altså optrykningsarbejder. Optrykningsarbejder kendes fra det gamle Nürnberg-legetøj, fra ophøjninger på kagedåser, skilte o. lign. 

 

Bogstaverne formes

bogstaver

Når alle elever har filet kanterne, kan selve optryksarbejdet begynde:

  • hver elev får udleveret ca 30 cm blød, sort ståltråd (bindetråd) med diameteren 1,5 mm
  • bidetænger, samt rund- og fladtænger lægges frem
  • jeg viser på tavlen og i praksis, hvordan man f.eks. laver et K (eleverne opfordres til at lave blokbogstaver, da de er lettere at forme). Et K laves som et I og et liggende V. De to figurer lægges blot løst ved siden af hinanden)
  • eleverne går nu i gang med arbejdet.

 

Om Bogstaverne formes

Værktøj, der skal bruges

Her ses det værktøj, man skal bruge: 

  • rundtang
  • fladtang
  • skævbider

Redaktørens kommentarer

To slags ståltråd kan bruges. Foruden det her nævnte kan det også fås i blank. Det kan bruges, men er hårdere.

Elever i 5. klasse kan have svært ved at bide ståltråden over, derfor kan en tang, med udveksling være god.

Husk, man må ikke klippe tråd på maskinsaksen, da kæberne så ødelægges!

 

Navneskiltet laves færdigt

dreng hamrer

Når bogstaverne er formet, skal de

  • lægges spejlvendt på det kommende navneskilt
  • tapes fast med malertape
  • på en træstub hamres bogstaverne ned i aluminiumspladen (her skal man ikke være for forsigtig, men må genre lægge kræfterne i)
  • derefter pilles tapen af

 

Om Navneskiltet laves færdigt

Færdigt arbejde

Efter at navnet er lavet, skal der evt. bores huller i skiltet. Her er det vigtigt, at skiltet er spændt ordentligt fast. Hvis det vrister sig løs, farer det rundt som en kniv! Du må aldrig holde metal i hånden, når du borer! Eleverne må godt selv bore hullerne, der er under 5 mm.

Eleverne kan også male skiltene. Når malingen er tør, slibes det ophøjede forsigtigt af med smergellærred.

 

 

 

 

Redaktørens kommentarer

Da man banker fra bagsiden, skal bogstaverne lægges spejlvendt på. Det kan være svært. En hjælp er at skrive sit navn på et stykke papir, og herefter sætte det op på vinduet med bagsiden udad. Nu står bogstaverne spejlvendt, og ved at tegne disse spejlvendte bogstaver, mens papiret er mod ruden, får man en tegning af de spejlvendte bogstaver. Det er nu let at lægge ståltrådsbogstaverne korrekt.

 

Se også optryk i Metalarbejde for begyndere