Håndvægte
Baggrund. Tiden i dag er meget optaget af sundhed og af styrketræning. Samtidig er elever i puberteten meget opmærksomme på de kræfter, de kan fornemme vokser i dem. De to ting gør, at mange er interesserede i at lave håndvægte. Det følgende undervisningsforløb er afprøvet med stor succes i en 7. klasse med 14 drenge. Halvdelen lavede håndvægte.
Fitness
Det skal jeg bruge

Hos den lokale smedemester bestilles et antal skiver skåret af en blød jerncylinder med en diameter på f.eks. 120 mm. Hver skive skal være 20 mm tyk. Hver skive bliver da små 2,5 kg tung. To skiver med tilhørende håndtag vejer da 5 kg. Sættes der i alt 4 skiver på, bliver vægten rundt regnet 10 kg. Til håndtaget skal der bruges et stykke rundjern Ø 10 mm på ca 15 cm længde, og et neylonrør, hvor den indvendige diameter er 10 mm og den ydre er ca 25.
Arbejdsgang
Når to skiver, Ø 120 mm, er fundet, når der er skåret et ca. 150 mm Ø 10 mm rundjern af, og når et neylonrør på ca 90 mm er afsavet, spændes den ene skive op i drejebænken, sat fast med de udvendige bakker. Der bores nu hul i midten af skiven med et 9 mm bor (begynd med et 4,5 mm bor, gå op til 7 mm for at slutte med 9 mm). Drej gevind i begge ender af jernstangen, så der tilbage er 8,5 cm på midten, hvor der ikke er gevind.
I de huller i skiverne der er boret, drejes der nu et 10 mm gevind. Kanten af skiverne renses med smergellærred eller fil. Derefter presses neylonrøret ind over rundjernet og skiverne skrues på.
Ønskes der en 10 kg tung vægt, sættes der blot 4 skiver på i stedet for 2.
Arbejdsplan til elever
Det er en fordel at give eleverne en detaljeret arbejdsplan for, hvad de skal lave. Det sparer læreren megen tid, og eleverne bliver mere tilfredse. Hvordan en sådan arbejdsbeskrivelse skal se ud, er nok en individuel vurdering. Her vises et forslag til, hvordan den kan se ud.
Evaluering.
Af de 17 slutmål, Fælles Mål for sløjd består af, er der i al fald brugt følgende:
- vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt
- kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen
- forholde sig til arbejdsmiljø
- anvende nutidige teknologier
- vurdere egen arbejdsindsats
Af de 11 indsatsområder, der er nævnt i "Elevernes alsidige personlige udvikling" (Faghæfte 24), er følgende inddraget:
- udvikling af evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt
I et tværfagligt perspektiv indrages elementer fra matematik (måling og afkodning af arbejdstegning).
Desuden skal du bruge:
smergellærred,
ridsespids,
lineal,
gevindskæresæt og
helst en drejebænk til at bore huller med. En almindelig søjleboremaskine kan dog bruges.
En del af de forskellige arbejdsprocesser kan ses i de billeder, der er henvist til nedenfor. De enkelte billeder er store og kan tage nogen tid at downloade.
Gevindskæring og boring på drejebænk er to teknikker i sløjd, mange måske ikke har present. Man kan få stor hjælp i de to bøger Teknikker i Metalarbejde og Håndbog i Sløjd, metalarbejde.
Du skal scrolle lidt ned ad siden for at finde bøgerne.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


