Emalje i Strandingsgods

Beskrivelse af projektet:

• Eleverne bliver præsenteret for målene med forløbet – jeg har skrevet de relevante mål om, så børnene bedre forstår dem. (se bilag)

• Som udgangspunkt bliver eleverne præsenteret for nogle ting, der er lavet i emalje, hvorefter der tales kulturhistorie. Hvor gammel er teknikken? Hvad brugte man emalje til tidligere? Hvad bruges emalje til i dag?

• Eleverne præsenteres for selve arbejdsgangen i det at lave emalje – herunder de forskellige værktøjer og deres funktion. (se bilag)

• Eleverne får lov til at lægge emalje på en lille kobberplade og brænde den, for at danne sig et billede af, hvordan materialerne arbejder sammen.

• 2 lektioner bruges på at tage til stranden, hvor hver elev skal finde et stykke gammelt strandingsgods til at lægge emaljen i. Her tales om det æstetiske i at finde noget gammelt træ – gerne med rustne søm, olie og sand på. Desuden tales der om det bearbejdningsmæssige – træ, der har ligget længe i vandet er lettere at arbejde med end det, der er nyt.

• Gangen efter tales der om, hvordan man vælger formen på sin kobberplade. Man skal se på sit træ og overveje om der er fordele ved at lade sine emaljeplader have en anden form en kvadratisk eller rektangulær. Der er rige muligheder for at lave trekanter, parallelogrammer, og andre former som runde, blomster, hjerter mm. (disse saves med smykkesave)

• Herefter tales der om farvevalg. Det er vigtigt at overveje hvilke farver, man sætter sammen. Hvis der skal flere plader i samme stykke træ, kan man med fordel vælge de samme farver og evt. skifte en enkelt farve ud eller lade forskellige farver være dominerende. Hvis man ikke overvejer dette, risikerer man let, at det endelige resultat kan forveksles med et ”cirkus”.

• Herefter repeteres arbejdsgangen og eleverne får lov til at begynde arbejdet.

• Når emaljepladerne er færdige skal de stemmes ned i strandingsgodset. Her gennemgås brugen af stemmejern og vigtigheden af at arbejde med skarpt værktøj. Jeg viser eleverne, at de skal lægge deres plader op på strandingsgodset og tegne rundt om dem med en blyant. Herefter skal de stemme lodret ned i træet hele vejen rundt langs blyantstregen for at mindske risikoen for at de senere kommer til at stemme for langt med stemmejernet.

• Herefter skal de stemme langs årerne i træet fra enden og ind mod midten og derefter fra den anden ende og til midten. Det er vigtigt, at der bliver stemt lige dybt over det hele. I sær volder det let problemer at stemme dybt i kanten.

• Når der er stemt ud til alle pladerne, skal der sættes beslag bagpå, så kunstværket kan komme op at hænge. De tegner rundt om beslaget og stemmer ud. Med de beslag jeg bruger, skal der stemmes lidt dybere i midten for at gøre plads til skruehovedet når de skal op at hænge.

• Nu skal emaljepladerne lægges i træet – hertil bruger jeg silikone, da det er let at arbejde med og ikke tørrer for hurtigt. Det betyder dog, at man ikke kan få sit kunstværk med hjem samme dag, da det skal tørre. Det plejer heller ikke at være noget problem, da jeg kræver, at alt hvad der laves skal udstilles.

• Evalueringen foregår på den måde, at eleverne skal besvare et spørgeskema, hvor de skal beskrive deres projekt, tage stilling til hvad de har lært, finde ud af om noget gik anderledes end planlagt, og endelig finde ud af, om der er noget de stadig ønsker/ kan blive bedre til. 

• Endelig bliver alle elevarbejderne udstillet på skolen.