Menu
Om denne sides logo, copyright Stig Gjurup
 
• Indhold

Gamle informationssbreve fra Fagkonsulenten bragt i bladet SLØJD

Nedenfor bringes de informationsbreve, fagkonsulenten, Bo Ditlev Pedersen, har bragt i bladet SLØJD igennem årene.

Nyhedsbreve

Om

November 2008

November 2008Nyhedsbrev fra fagkonsulenten Ministeriet for Børn og Undervisning er for tiden i gang med revisionen af Fælles Mål II for sløjd og sløjd som valgfag, og har derfor har nedsat følgende arbejdsgruppe, som består af Formand: Pædagogisk konsulent Jan Liin Jessen (Ministeriet for Børn og Undervisning). Lærer Leif Rosenbech (Formand for Danmarks Sløjdlærerforening). Centerleder Gert Broge (Sløjdhøjskolen CVU Vest). Fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen (Ministeriet for Børn og Undervisning). Arbejdet er opdelt i tre faser: 1. fase: Revision af formål og trin- og slutmål. 2. fase: Revision af læseplanen for faget sløjd. 3. fase: Revision af undervisningsvejledningen. Den samlede revision af Fælle Mål II forventes at være afsluttet ved året udgang. Herefter skal resultatet forlægges for forligskredsen i Folketinget. Ministeriet for Børn og Undervisning forventer, at Fælles Mål II træder i kræft pr. 1. august 2009. I denne forbindelse vil det være muligt for kommunernes pædagogiske centre, de regionale centre for undervisningsmidler og professionshøjskoler at få fagkonsulenten ud og gennemgå den revideret Fælles Mål II i sløjd. Jeg vil i foråret 2009 komme med et længere indlæg her på EMU om indholdet af Fælles Mål II, når Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggøre revisionen af Fælles Mål II for sløjd. Med venlig hilsen Bo Ditlev Pedersen Fagkonsulent

Uden datoangivelse

Nyt fra fagkonsulenten.Bo Ditlev Pedersen, PD De nye Fælles Mål er ventet med spænding blandt landets sløjdlærere. Jeg vil derfor løfte lidt af sløret for de nye mål. I Ministeriet for Børn og Undervisning er man ved at lægge den sidste hånd på læseplanen og undervisningsvejledningen. Formål og slutmål for faget sløjd har været lagt på www.borger.dk i forbindelse med høringsrunden. Ministeriet forventer, at man vil kunne finde de nye Fælles Mål for sløjd på www.uvm.dk i løbet af april måned. Derfor kan jeg kun anbefale, at du som sløjdlærer kigger på ministeriets hjemmeside. Det er et krav fra politisk side, at de nye Fælles Mål i sløjd og håndarbejde bliver sammenskrevet så meget som muligt i formål og slutmål. Arbejdsgrupperne for sløjd og håndarbejde har i denne forbindelse arbejdet hårdt for at opfylde disse krav. Det medfører i praksis, at eleverne i sløjd forsat skal: • Gennem designprocessen udvikle egne ideer. • Vælge hensigtsmæssige materialer, værktøj og teknikker • Fremstille produkter gennem håndværksmæssigt arbejde • Kunne fortælle om processer og produkter. Omdrejningspunkterne i sløjd er forsat: • Materialerne i sløjd er grundlæggende træ og metal • Designprocessen • Det skabende håndværksmæssige arbejde • Arbejdsmiljø og bæredygtighed • Historisk og nutidig materiel kultur. Det er vigtigt at slå fast, at sløjd (og håndarbejde) forsat er to selvstændige fag – med et uændret vejledende timetal – pr. 1. august 2009! Forsøgsarbejde i de praktiske fag Regeringen har sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti søsat en lang række tiltag i folkeskolen, der skal styrke det faglige niveau og evalueringen af hvert enkelt barn. I denne forbindelse påbegyndes der i starten skoleåret 2009/2010 et forsøgsarbejde, som skal tage udgangspunkt i en afprøvning af indhold og udstrækning af et nyt obligatorisk folkeskolefag ”håndværk og design” og afprøvning af indhold af ”håndværk og design” som valgfag som erstatning for håndarbejde og sløjd eller håndarbejde, sløjd og billedkunst. Desuden skal der være forsøgsarbejde i afprøvning af udtalelser om elevernes faglige standpunkt ved afslutning af den obligatoriske undervisning i håndarbejde og sløjd herunder i det nye forsøgsfag ”håndværk og design”. Du vil kunne finde mere information om dette udviklingsarbejde ved at gå ind på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside (www.uvm.dk) Det er vigtigt at være opmærksom på, at ansøgningsfristen er den 15. maj 2009, og skoler som søger om deltagelse i forsøget inden for ansøgningsfristen vil kunne forvente et svar inden sommerferien. Med venlig hilsen Bo Ditlev Pedersen

Uden datoangivelse

Nyt fra fagkonsulentenStatus Sommerferien er altid et godt tidspunkt at gøre status, når det drejer sig om sit professionelle virke. Jeg har nu været fagkonsulent i godt og vel et halvt år, og der har været mange nye og spændende områder, at sætte sig ind i. Jeg vil i denne forbindelse takke hovedstyrelsen i Danmarks Sløjdlærerforening for den venlige modtagelse, som den har givet mig i starten af mit virke som fagkonsulent. Jeg ser frem til, at vi også fremover vil kunne fastholde vores gode samarbejdsrelationer. Fælles Mål II I august påbegyndes arbejdet med revideringen af de nuværende Fælles Mål for sløjd, og Ministeriet for Børn og Undervisning forventer, at udvalget for sløjd er færdig med arbejdet ved udgangen af dette år. Herefter skal udvalgets arbejde til høring i den politiske forligskreds i Folketinget. Det forventes, at de nye Fælles Mål II får virkning fra 1. august 2009. Svejsning Jeg har som fagkonsulent fået en del henvendelser på, hvilke bestemmelser der gælder for brugen af svejsning i folkeskolen. Jeg tog derfor kontakt til Arbejdstilsynet, som er myndigheden på området, til at præcisere dens forsatte praksis på svejsning: Lillian Petersen, Kemiingeniør, Arbejdstilsynet, Kontoret for videngrundlag skriver i en mail til mig: ”Jeg kan fortælle, at midt i maj 2008 blev Arbejdstilsynets hjemmeside opdateret med en instruks om tilsyn i grundskolen og gymnasieskolen: http://www.at.dk/sw33453.asp I denne nævnes, at Arbejdstilsynet fortsat finder, at grundskoleelever ikke må svejse i skolen, i tråd med at de heller ikke må svejse ved erhvervspraktik i virksomheder eller ved arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdstilsynet tillader ikke, at elever i grundskolen svejser af hensyn til sundhedsfaren og deres alder, der gør dem særligt modtagelige for kræftfremkaldende stoffer. Samme hensyn, som har ført til, at unge under 18 år ikke må arbejde med eller på anden måde udsættes for kræftfremkaldende stoffer og materialer, når de udfører erhvervsmæssigt arbejde, gør sig gældende for skoleelever, der befinder sig i arbejdslignende situationer i skolen. I en klagenævnsafgørelse fra marts 2008 annullerede Arbejdsmiljøklagenævnet en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet, hvor der var givet afslag på dispensation til at måtte foretage svejsning i en erhvervsklasse. I afgørelsen henviser Arbejdstilsynet til bekendtgørelsen om unges arbejde. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at afgørelsen ikke ændrer på Arbejdstilsynet generelle opfattelse af, at unge under 18 år ikke må svejse, medmindre det er som et led i et lærlingeforhold.” Danmarks Pædagogiske Universitetsskole I maj deltog jeg i et statusmøde for sløjd på DPU, sammen med bl.a. en forsker fra DPU, en underviser fra læreruddannelsen samt sløjdlærere fra forskellige dele af uddannelsessystemet. På dette møde prøvede vi at kortlægge, hvordan faget sløjd har det, og hvilke udforinger faget står foran i fremtiden. Det er planen, at der i efteråret vil udkomme et skrift på dette arbejde. Kontakt til fagkonsulenten Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at I altid er velkommen til kontakte mig på konferencen på skolekom eller bo.ditlev.pedersen@uvm.dk.