Informationsbrev fra Fagkonsulenten i Sløjd, håndarbejde og hjemkundskab
Her bringes fagkonsulentes seneste informationsbrev.
Nyhedsbrev oktober-November 2011
Om Nyhedsbrev oktober-November 2011
Klik her for at se nyhedsbrevet for oktober - november 2011

Her er nyt om "Når klokken ringer" og ikke mindst et spændende brev fra Ministeren.
Læs mere om Klik her for at se nyhedsbrevet for oktober - november 2011…
Maj 2011: Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag
Annonceringen af opgave vedrørende evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag kan nu læses på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside på følgende links: Med venlig hilsen Bo D. Pedersen
Marts 2011: 7 skarpe til sløjdlæreren
- om prøven i sløjd.
september 2010: Faglig læsning
Ministeriet for Børn og Undervisning har iværksat et udviklingsprojekt med fokus på faglig læsning i alle fag. Det er hensigten, at der skal oprettes et netbaseret site, hvor landets lærere kan få idéer og inspiration til, hvordan faglig læsning kan integreres i den daglige undervisning. I sløjd, håndarbejde og hjemkundskab skal faglig læsning også integreres naturligt i undervisning. Det betyder ikke, at de praktiske fag skal gøres mere teoretiske, men at læreren er bevidst om, hvornår eleverne anvender faglig læsning (forstået som tekst og symboler), som en naturlig del af opgaveløsningen. Det er ikke kun dansklærerens ansvar, at lære eleverne at læse. Dansklærerens har ikke altid den fag-faglige baggrundsviden i sløjd, håndarbejde eller hjemkundskab, hvilket kan medføre manglende kendskab til bestemte fagudtryk eller arbejdsgange. Dansklærerne skal undervise i den grundlæggende læsning og teksttyperne, mens faglærerne skal undervise med teksttyperne. I hjemkundskab er det fx vigtigt, at eleverne kan afkode en bageopskrift, når de skal anvende forskellige forkortelser for måleenheder i en kogebog fx tsk (teske – altid standard måleske). Eller at eleverne i sløjd ved, hvad de orange faresymboler eller koder betyder på diverse flasker eller dåser, som fx anvendes på lim eller maling. Endelig at eleverne i håndarbejde fx kan læse og anvende en instruktion i slentring, som er vist i næste spalte.
Forstod du teksten?
Kan du slentre en snor/et garn? Eller hvad skal der til, for at du kan gøre det?
På samme måde skal (nogle af) eleverne hjælpes til at læse og forstå teksten og teknikken. Så faglig læsning i grundskolens praktiske fag er en vigtig del af fagenes praktiske virke.
Elisabeth Arnbak (uddannet folkeskolelærer, audiologopæd og ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Århus Universitet) opstiller i grundbogen faglig læsning – fra læseproces til læreproces (p.79, 2003) følgende huskeliste til læreren:
• Hvad er formålet med emnet? Hvilke centrale elementer i emnet skal eleverne kende til?
• Hvordan hænger din faglige gennemgang sammen med teksten? Hvad er formålet med at læse fagteksten: et fagligt overblik, faglig fordybelse, et supplement til din gennemgang?
• Skim de fagtekster, du har til rådighed. Får eleverne den nødvendige faglige indsigt ved at læse teksterne? På hvilke områder og hvordan bør du supplere teksternes informationer?
• Identificer de vigtigste informationer i teksten (fagets kerneelementer).
Slentring – et eksempel på faglig læsning i håndarbejde
1. Klip 3 (5) stk. bomuldsgarn på hver 1 m
2. Hvert garnstykke lægges dobbelt
3. Alle stykkerne samles med en knude
4. Garnbundtet sættes fast i en skruetvinge, som sættes på bordet. Kan også bindes til et bordben ved hjælp af en hjælpetråd
5. En løkke sættes på venstre håndsringfinger og en på venstre hånds langfinger. Den sidste sættes på højre hånds langfinger
6. Det er pegefingeren, der arbejder. Højre hånds pegefinger går ned i den første løkke på venstre hånd og henter den anden løkke
7. Nu er der 2 løkker på højre hånd. Træk armene fra hinanden så trådene strammes
8. Venstre hånds pegefinger går nu ned i første løkke på højre hånd og henter den anden løkke. Træk armene fra hinanden
9. Nu har du 2 løkker på venstre hånd og en på højre. Løkken på højre hånd flyttes fra pegefinger til langfinger, så går højre pegefinger ned i den første løkke på venstre hånd og henter den anden løkke
10. Sådan fortsættes arbejdet til båndet er færdigt. Man kan også slentre med 5 snor, man flytter bare snorene så pegefingeren hele tiden er fri til at hente den bagerste snor
(Eksemplet er venligst lånt af Hanni Eskildsen, formand for Danmarks Håndarbejdslærerforening).
• Noter dig eventuelle overflødige informationer i teksten (dele som eleverne kan springe over)
• Vurder ordlister/ordforklaringer (hvilke ord og begreber plejer du selv at bruge?)
• Sammensæt en liste af nødvendige fagord og udtryk, som eleverne bør have forklaret inden læsning.
• Lav en læsevejledning til eleverne: hvad skal læses først?
Nu kan du begynde at tænke på, hvordan du vil forberede elevernes læsning og på hvilke områder, du må supplere tekstens informationer:
• Skim de forskellige aktiviteter i faglig læsning og vælg den eller de aktiviteter, der er mest velegnede til elevernes arbejde med denne tekst.
• Kig dine ”gamle” materialer og opgaver igennem: svarer strukturen i disse oversigter til tekstens struktur? Anvendes der samme ord og begreber i dine opgaver oversigter som i teksten?
Læs mere om faglig læsning: Faglig læsning – fra læseproces til læreproces
Elisabeth Arnbark, 2003, Gyldendal
Faglig læsning i fagene – teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010, Akademisk Forlag
God fornøjelse med den faglige læsning, og god jul og godt nytår.
Med venlig hilsen
Bo D. Pedersen
Fagkonsulent
Kommentarer fra redaktøren

Hjælp til Læreren her og nu
I bogen Elevens bog i Sløjd er der en række faglige udtryk omkring lime, farver og lakker. Metaller er fortalt med bl.a. den kemiske betegnelse, og en række faglige udtryk som slibepapir, pozidrive, PZ2 og torx er benyttet.
I bøgerne "Håndbog i Sløjd - træbearbejdning" og "Håndbog i sløjd- metalarbejder" er en række faglige termer beskrevet.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

