Menu
Om denne sides logo, copyright Stig Gjurup
 
• Indhold

Sløjd og Håndværk og Design

13.3. 2009 udsendte Ministeriet for Børn og Undervisning en pressemeddelelse med overskriften "Kreative fag bliver prøvefag som forsøg" I denne pressemeddelelse stod der også meget om sløjd og om Håndværk og design. Det vises nedenunder.

Styrkelse af de Praktisk-musiske fag

Initiativerne fra Ministeriet er sat i værk med den hensigt at styrke de praktisk-musiske fag. Bertel Haarder siger: "Vi har allerede styrket de boglige fag. Nu er turen kommet til de praktiske, musiske og kunstneriske fag, som er mindst lige så vigtige. Det er dannelsesfag, der udvikler elevernes kulturelle forståelse, motoriske evner og øje for detaljen. De lægger op til, at eleverne bruger alle sanser, og de bør støttes og udvikles som en selvfølgelig og vigtig del af alle børn og unges læringsforløb."

Afsluttende evaluering og afgangsprøve

Om Afsluttende evaluering og afgangsprøve

Sløjd

Når elever afslutter det obligatoriske forløb i sløjd, skal der fra 2009 etableres forsøg med udtalelser om deres standpunkt. Valgfaget sløjd afsluttes som nu med en frivillig afgangsprøve.

Håndværk og Design

De steder, hvor elever får mulighed for at vælge Håndværk og Design i 8. og 9. klasse, skal de kunne gå op til afgangsprøve.

Nyt fag og Fokus på udstillinger

Om Nyt fag og Fokus på udstillinger

Håndværk og Design

Der etableres forsøg med det nye fag "Håndværk og Design" mellem 4. og 7. klasse og som valgfag på 8. og 9. klassetrin. Forsøget løber fra 2009 til 2011.

Elevudstillinger

En ny ordning skal præmiere elevudstillinger og anden form for eksponering af elevernes arbejde med de praktiske og musiske fag i folkeskolens undervisning.

Lærernes uddannelse

Om Lærernes uddannelse

Kandidatuddannelserne

Ministeriet vil undersøge muligheden for at genetablere kandidatuddannelsen i de praktiske fag i 2009.

Håndværkere og andre

Ministeriet vil undersøge muligheden for at undervisere fra håndværksmæssige uddannelser samt undervisere, der er tilknyttet andre formidlings- og uddannelsesinstitutioner, kan undervise i folkeskolen.

Opsamlig og formidling af viden

Om Opsamlig og formidling af viden

Videnscenter

Ministeriet vil tage initiativ til at undersøge behovet og mulighederne for et videnscenter for de praktisk-musiske fag.

Se også de praktiske fag i 10. klasse

I 10. klasse er der mange valgfag, der bør interessere en sløjdlærer.