Aktivt rundt i Danmark
Om
Tilmelding fra 4. april
Så er tilmeldingen til 2012 kampagnen klar. Den åbner d. 19. marts
Klik ind på Aktiv rundt i Danmark og tilmeld din klasse eller alle klasser på skolen. Det er gratis at deltage.

Du kan også tage kontakt til kampagneleder Anders Flaskager, University College Syddanmark, på mail afl@ucsyd.dk.
Arrangørerne bag kampagnen er University College Syddanmark og Arla.

Inspiration
Ved at deltage i Aktiv rundt i Danmark får du som lærer også inspiration til din undervisning. Alle lærere, der tilmelder en klasse til kampagnen, får tilsendt et gratis inspirationshæfte. I år er der i inspirationshæfterne gode ideer til hvordan du kan koble bevægelse til de mere boglige fag dansk og matematik mm. Alle hæfter tager udgangspunkt i ”Fælles mål” og giver bud på, hvilke aktiviteter du kan lave i skolen for at nå de forskellige trin og slutmål. Aktiv rundt i Danmark har tilpasset og differentieret kampagnen, så der naturligvis er stor forskel på kampagnematerialet til de forskellige klassetrin. Bl.a. er der udviklet spændende materiale til "Mig og mine vaner" til 8.-10. klasse med lærervejledning til 3 lektioner.

Landets mest ambitiøse sundhedsevent - fra 26. september til 14. oktober 2011
Aktiv Rundt i Danmark er en sjov og anderledes sundhedskampagne med fokus på sund mad, bevægelse, søvn m.v. og med masser af præmier. Dyst intern mellem klasserne, og se hvem der vinder. Det er gratis at deltage!
Sidste år deltog mere end 107.000 elever fordelt på 5.250 klasser svarende til ca. 17 % af alle danske skolebørn. I 2011 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for sjete år i træk. Kampagnen løber fra 26. september til 14. oktober 2011.
Kampagnen er unik, fordi den hviler på en helhedsforståelse af sundhed. Det handler således både om kost, motion og udeliv. Kampagnen har som mål, at det skal være sjovt for alle børn i Danmark at leve sundt..Vil du hjælpe dine skoleelever til en bedre sundhed, skal du derfor tilmelde din klasse til Aktiv rundt i Danmark.

Vind en idrætstime med en stjerne
For at vinde en idrætstime med en stjerne skal klassen have registreret sine points på hjemmesiden eller på sms i alle tre uger dvs. i alt tre gange.
Pointkort
Alle elever får et pointkort, hvor de påfører alle pointgivende aktiviteter. En gang om ugen udregnes klassens samlede resultat, og det føres ind på det store spillekort, der følger med kampagnepakken. Målet er at ”bevæge” sig rundt på et danmarkskort i løbet af de tre uger kampagnen varer.
Til forældre
Det er jeres barns lærer, der har valgt at tilmelde klassen eller skolen. Men I kan som forældre gøre meget for at være med til at indlære nye vaner hos jeres barn i løbet af de 3 uger kampagnen kører. Og måske kan I bidrage til at klassen bliver godt placeret i konkurrencen.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


