Livslinien - Vælg livet
I disse år ser vi en stigning af selvmordsforsøg blandt de 15-19 årige. Livslinien modtager også flere og flere henvendelser fra helt unge, som har forsøgt selvmord eller som udviser andre symptomer på dårlig psykisk trivsel.
Vælg Livet fokuserer på den tidlige forebyggelse og udvikling af kompetencer til mestring af livet. Dette web-baserede undervisningsmateriale består blandt andet af multimediefortællinger, interaktive øvelser, inspirationsmateriale til læreren og en konkret henvisningsdel til eleverne,forældrene og lærerne.
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Om
Vælg livet
Indhold
Materialet består af temaer som kærlighed, selvværd og selvtillid, kultur og krise.
Disse temaer sættes i relation til skole, venner, familie og fremtid.
Sitet består af tekster, historier fortalt af unge samt en række øvelser. Derudover har sitet et lærerværelse, hvor skolelærere kan hente inspiration og vejledning. til undervisning af 7.-10- klasser.
Endelig har sitet en hjælpeknap, hvor de unge kan lære, hvordan de hjælper sig selv og andre, der befinder sig i en svær situation.
Informationsmateriale:
Du kan rekvirere en informationsfolder om Vælg Livet ved at kontakte Livslinien på telefon 33 32 11 19, eller du kan sende en mail til livslinien@livslinien.dk
Fakta om Livslinien
Livslinien er en selvejende institution, som på 11. år arbejder med at forebygge selvmord og selvmordsforsøg i Danmark.
Livslinien har en telefonrådgivning, som årligt modtager 11.000 opkald fra selvmordstruede i alle aldre, samt pårørende og efterladte efter selvmord.
Livsliniens telefonlinie har åbent alle dage fra kl. 11-23 på telefonnummer 70 201 201.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

