Mobning
Om
Folkeskolerne skal have en strategi mod mobning
Ingen kan lide at blive holdt uden for i skolegården eller kaldt øgenavne. Fra august 2009 bliver der gjort endnu mere for at komme mobning i de danske folkeskoler til livs. Alle skoler skal nu indføre en antimobbestrategi.
Læs mere om Folkeskolerne skal have en strategi mod mobning…
Den nationale antimobbeportal

Sammenmodmobning.dk tilbyder skolens aktører viden, redskaber og metoder til at skabe trivsel samt forebygge og bekæmpe mobning i skolen. Portalen er etableret som et led i kampagnen Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed, og den henvender sig til elever, forældre, lærere, pædagoger, skolebestyrelse, ledelse og kommuner. I universet for elever 7.-10. kan du se musikvideo fra DR's antimobbekampagne.
Mobning - Faktalink

"Sladder, bagtalelse, øgenavne, rullende øjne, tilråb og skub. De fleste af os kender det fra vores skoletid og måske fra arbejdspladsen. En klassekammerat eller kollega bliver terroriseret, og ofte er der ingen, som griber ind, før det løber løbsk. Konsekvenserne kan være meget voldsomme for den, som udsættes for mobning, og kan medføre psykiske problemer, lavt selvværd, angst, ensomhedsfølelse og depression. Derfor er danske skoler, landsdækkende organisationer og politikere i stigende grad begyndt at sætte ind med både forskningsprojekter, erklæringer og kampagner.
Denne artikel fokuserer primært på mobberi i skolen, men også voksenmobning på arbejdspladsen berøres, ligesom det nyeste fænomen - happy slapping - beskrives."
Stor national antimobbekampagne

10 procent af de danske skolebørn er udsat for systematisk mobning. Det tal er alt for højt. Derfor har DR og fokus på mobning.
Anti-mobbe-materiale til de 5 – 8 årige

"Den Hemmelige Dal og Jagten på Vaniljeisen" er en computerfortælling med billeder for børn i alderen 5-8 år. Det er en interaktiv historie, og den består af en fortalt historie, tegninger og valg. Børnene er selv med i historien og taler sig frem til, hvad de skal vælge.
Historien, som er baseret på pædagogiske og praktiske erfaringer med mobning, gør opgaven involverende for børnene. Assisteret af hjælperen i historien, Vanillefuglen, og ikke mindst af den voksne, vil børnene komme til at reflektere over, hvad der er sjovt, hvad der er drilleri, og hvad der er mobning.
Hent den udførlige lærervejledning her. (pdf. 11 sider, 1,31MB).
Computerfortællingen kan afvikles direkte fra EMUs side i elevuniverset for 0.-3. kl.
Danmarks Lærerforening (DLF) og Forbundet for pædagoger og klubfolk (BIPL) står bag computerfortællingen.
Undervisningsforløb om cybermobning

På denne side finder du to undervisningsforløb til temaet: "De andre på nettet". Forløbet om sociale tjenester er rettet mod folkeskolens ældste klasser, mens cybermobning er rettet mod mellemtrinnet. Begge forløb er fulgt op med temasider på EMUs elevunivers.


eXbus - et forskningsprojekt om mobning i skolen
eXbus-projektet beskæftiger sig med mobning i skolen. Der forskes i, hvordan mobning bliver til, hvordan mobning vedligeholdes, forandrer sig, og eventuelt ophører.
Se web-tv om mobning, hvor Dorte Marie Søndergaard og Helle Rabøl Hansen fortæller om eXbus-projektet og kommer med eksempler på, hvad mobning gør, og hvordan de voksne kan modvirke mistrivsel.
Læs mere om eXbus - et forskningsprojekt om mobning i skolen…

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
