Følelser og konfliktløsning
Hvert 5. skolebarn oplever vold derhjemme. Vold har alvorlige konsekvenser for børns trivsel og udvikling. Hvad skal elever gøre, hvis de selv eller en af deres venner udsættes for vold? Hvad gør du som lærer?
Det giver Danners undervisningsmateriale Om vold svar på. Både lærere og elever får klare anvisninger til handling, hvis en elev udsættes for vold, og materialet fortæller om voldens konsekvenser. Eleverne inviteres til at reflektere over rettigheder, egne grænser og alternativer til vold, så vold som handlemulighed minimeres.


Forfatterne Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard har sammen med Danner skabt et pædagogisk og didaktisk undervisningsmateriale, der behandler emnet vold i hjemmet på en følsom og nuanceret måde. Opgaverne appellerer til elevernes kreative evner, følelser og fantasi samt analytiske færdigheder.
Materialet er testet af elever, lærere samt eksperter på området for at sikre dets kvalitet og anvendelighed.
Om
Materialet "Om Vold" består af
- Novellen "Dagen derpå" af børne- og ungdomsforfatter Trine Bundsgaard
- Lærervejledning
- Elevbog med opgaver og spørgsmål til refleksion
Materialet kan lånes via landets CFU’er fra september 2011.
Alternativt kan du downloade materialet her:
Lærervejledning (pdf, 645 kb.)
Elevbog (pdf, 858 kb.)
Novellen "Dagen derpå" (pdf, 1,34 mb).
Novellen "Dagen derpå" af Trine Bundsgaard
Vold er et følsomt emne. Derfor består materialet bl.a. af en novelle, der gør det muligt at diskutere emnet med en fiktiv distance. Novellen "Dagen derpå" er indtalt af skuespiller Jesper Christensen.
Lyt til novellen "Dagen derpå"

© Danner.
Om Danner
Danner er en privat, humanitær organisation, der hvert år hjælper over 1.000 voldsudsatte kvinder og børn til en mere sikker tilværelse og fremtid uden vold. Danner driver et krisecenter med rådgivning og ophold for voldsudsatte samt et videncenter, der dokumenterer vold mod kvinder og børn og formidler viden om ligestilling. Danner nedbryder tabuet om volden og forebygger, at den finder sted og sikrer, at kvinder og børns rettigheder er på den politiske dagsorden.
Læs mere om Danner og få hjælp og rådgivning på www.dannerhuset.dk

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


