Evaluering
Vi evaluerer hele tiden som lærere. Fordi det er en del af vores faglige praksis, og fordi vi skal ifølge Folkeskoleloven.
På denne side finder du links til websteder om evaluering, bl.a. relateret til tyskfaget. Men også et eksempel på, hvordan man kan bruge en travel-log i forbindelse med et lejrskole-ophold.
Evaluering og logbog
Om

Tegn er noget vi bestemmer
Frode Boye Andersen skriver i "Tegn er noget vi bestemmer": for at evaluere meningsfuldt skal vi (som lærere) hele tiden holde os for øje, hvad der er vigtigt, hvad vi vil fokusere på. Vi skal hele tiden stille spørgsmålet "På hvilken måde?" for at konkretisere det, vi vil arbejde med. Det giver kvalitet.
SMTTE-modellen er her et godt pædagogisk arbejdsredskab, fordi man tænker evaluering med i selve processen.

Travel-log
En dagbog eller logbog er en god måde at evaluere sine oplevelser undervejs på. Mange vælger at skrive og sende billeder hjem til skoleintra og forældre og fortælle om de oplevelser, man har på sin rejse.
Med linket her finder du en travel-log side fra en lejrskoletur til Sydslesvig med en 6. klasse. Der er rejseberetninger, kommentarer, gæstelog og billeder, der fortæller om den 5-dage lange tur. Billedet er fra parlamentssalen i landdagen i Kiel.
En travel-log er en online rejsedagbog. Vi har brugt t-log.dk i eksemplet. Men der findes andre. På travellog.dk tilbydes blog, rejseberetninger, ubegrænset antal billeder og 15 filmklip. Eleverne er vant til at bruge facebook, twitter eller andre elektroniske kommunikationsformer, der kildrer deres kreativitet. Derfor vil de være mere motiverede for at arbejde med rejsedagbogen.
- Travel-log er gratis og nem at oprette.
- Man kan beholde den i årevis, for den slettes ikke i slutningen af skoleåret.
- Den ligger tilgængeligt på nettet.
- På t-log.dk kan man oprette en ny log for hver nye rejse/tur.
- Man kan selv skrive og få respons hjemmefra i form af hilsner i gæstebogen eller kommentarer.
- Man kan oploade billeder og/eller film og træne mundtlighed i form af små tyske hilsner.
- Den er god til evaluering eller præsentation, når man er kommet hjem.
- Eleverne får ejerskab til deres dagbog igennem personlige hilsner. De udtrykker sig om oplevelser, umiddelbart efter, de er sket og giver dem derhjemme mulighed for at følge med.
- Klassen får en fælles bank af oplevelser, der kan hentes frem igen.
For eleverne i 8. og 9. klasse kan man stille et krav om, at de skal skrive (en del) på tysk eller forbereder en filmet hilsen e.l.
EMUs evalueringsportal
På EMUs evalueringsportal vælger du fag og klassetrin og finder herefter ideer til, hvordan du bruger evaluering i tysktimerne. Det er god inspiration i det daglige arbejde, men også nyttigt i forbindelse med eksamen. Siden indeholder også generel information om forskellige tiltag i folkeskolen.
Evaluering og undervisning
Evaluering er ikke en ekstern testning af eleverne, men derimod en integreret og frugtbar del af undervisningen. Sådan skriver Poul Otto Mortensen i sin spændende artikel. Find den på vores side og find nyttige links om bl.a. PISA-undersøgelser, elevplaner og evalueringsinstituttet EVAs undersøgelser.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
