Menu
• Indhold

Deutschland und Autokennzeichen

 

Autokennzeichen

Sommerhus med tyske biler

Hvor kommer en tysk bil med kendingsbogstavet S fra?
Hvor i Tyskland ligger byen?
I hvilken delstat?
Hvor stor er byen?

Tyske turister og dermed og tyske biler med tilhørende nummerplader er noget alle danskere ser hvert år.
Her følger et undervisningsforløb, hvor eleverne skal arbejde med tyske nummerplader og samtidig lære om Tysklands geografi og politiske opbygning i delstater.
Forløbet er beregnet på elever fra 7. klassetrin.

Tysk bil
 

Om

Målbeskrivelser fra Fælles Mål

 

  • uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster
  • udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt
  • udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet
  • anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning
  • anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande

Læs mere om Målbeskrivelser fra Fælles Mål

Fremgangsmåde

Eleverne arbejder med at finde eksakte oplysninger om tyske byer og Bundesländer.

Eleverne kan med fordel arbejde to og to.

Samtidig har de adgang til en computer, hvor linket til oversigten over tyske bilnumre findes. Denne kan med fordel lægges ind som foretrukken, så eleverne ikke skal bruge tid på at skrive internetadressen af.

Landkarte Deutschland printes ud, og navne på 20 byer fjernes.

Eleverne skal desuden have adgang til et kort, hvor de større tyske byer er angivet med navn.

Ved hjælp af dette kort skriver de navnene på 20 af de tyske byer, som er markerede på kortet uden navne.

Eleverne finder oplysninger om de valgte tyske byer, fx:

Welches Autokennzeichen haben Autos aus dieser Stadt.

Was bedeuten die Buchstaben?

Wie viele Einwohner hat die Stadt?

In welchem Bundesland liegt die Stadt?

Eleverne skal med andre ord finde de rigtige Autokennzeichen for de valgte byer.

De logger ind på webstedet Deutsche Autokennzeichen.

Klikker på første bogstav i byens navn, fx B for Berlin, og finder at Autokennzeichen for Berlin er B. Samtidig finder de ud af, hvilket Bundesland byen hører til og noterer byens indbyggertal.

Når eleverne har arbejdet med opgaven ca. 30 minutter sluttes af med en fælles samtale, der samtidig kan tjene som evaluering af forløbet.

Evaluering/fremlæggelse

På en OHP af kortet finder eleverne byernes navne, angiver Autokennzeichen og fortæller om byernes størrelse. Arbejdsark kan også afleveres til læreren, og dermed dokumentere arbejdet.