Menu
• Indhold

Sprog og sprogbrug

 

Sprog og sprogbrug

Om

To piger interviewer på gågaden …

Interaktive opgaver til sprog og sprogbrug på nettet

Med udtrækningsprøve i mundtlig tysk vokser ønsket om at kunne tilbyde eleverne differentieret arbejde med bl.a. læsning og sprog og sprogbrug.
Som materiale har vi valgt en række links til samlinger af interaktive opgaver, som erfaringsmæssigt kan bruges i danske klasser.
De stammer fra de øvrige nordiske lande og er dermed også de mest overførbare til danske skoleforhold og det faglige niveau i tyskundervisningen.
Bl.a. har det svenske LernNetz Deutsch leveret en del af materialet. Dette websted nyder stor anerkendelse og udbredelse i Sverige.
I Danmark findes ikke tilsvarende omfattende samlinger af gratis tilgængeligt materiale.
Alle opgaverne arbejder udelukkende med tysksprogede instruktioner.
Af hensyn til elevernes forberedelse til sommerens prøver er det hensigtsmæssigt, at de bliver fortrolige med at arbejde med denne type af sproglige opgaver i form af flervalgs- og indsættelsesopgaver.
Materialerne giver de elever, der kan og vil, mulighed for at arbejde med tysk sprog og sprogbrug og fritager læreren for en del rettearbejde.
Der kræves blot, at eleverne har netadgang - på skolen eller derhjemme.

Fælles Mål tysk - trinmål efter 9. klasse

Kommunikative færdigheder

  • læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster

Sprog og sprogbrug

  • anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner
  • anvende viden om sprogets opbygning, især ordklasser,verbernes former og kongruens, ordstilling og enkle konnektorer
  • anvende retskrivning, så kommunikationen lykkes.

Grammatische Übungen für Deutsch als Fremdsprache

Det svenske LernNetz Deutsch med et stort udvalg af grammatikopgaver til grundskoleforløbet. Dækker hele det traditionelle grammatikområde med opgaver på flere niveauer. Lad eleverne arbejde differentieret med interaktive grammatikopgaver, der giver øjeblikkelig feedback.

Sproglinks.dk

Klik på det tyske flag, og så er du i gang med grammatik og øvelser.

Deutschlinks.net

Mere end 400 interaktive øvelser udarbejdet af den norske lærer Hogne Vindenes. Tilbyder materiale til alle de traditionelle grammatikområder.

Michis Übungsseite

Et omfattende finsk øvemateriale lavet til tyskundervisningen i Finland.

Sprachübungen

Gætte ord, eablere sammenhæng i teksten og arbejde med interaktive historier. Disse er mulighederne i materialet fra det svenske LernNetz Deutsch. Gode interaktive øvelser i læsning og sætningsdannelse.

Wortschatz

Interaktive opgaver med tysk ordforråd fra det svenske LernNetz Deutsch.Eleverne vælger et ordforrådsområde, læser og trækker det rigtige foto hen over den rigtige tekst. Mulighed for efterfølgende opgaver i at huske ordene og stave ordene korrekt. Velegnet til selvstændigt arbejde med læsning og ordforråd samt retstavning.

SkoleKom konference med inspiration til arbejdet med sprog og sprogbrug