Menu
• Indhold

FAQ - hyppigt stillede spørgsmål til fagkonsulenten

Hyppigt stillede spørgsmål og fagkonsulentens svar vedr. faget tysk.

FAQ

Om

Hvilke hjælpemidler har eleven til rådighed ved skriftlig prøve?

Hjælpemidler skal have været brugt i undervisningen, sådan at forstå, at skolen generelt set har ladet eleverne bruge et hjælpemiddel, som er kontrolleret af skolen. Intet hjælpemiddel må medtages for første gang ved prøven.

Reglen er, at eleven skal have anvendt et pågældende hjælpemiddel i sit daglige arbejde, og skolen skal acceptere det.

I øvrigt vil eleven blive bortvist og udelukket ved snyd.

Hvad menes der med tekstopgivelser til selvvalgt emne?

Det anbefales, at eleven holder tekstopgivelserne inden for cirka fem normalsider til det selvvalgte emne fra det fælles læste stof og /eller i form af individuelle tekstopgivelser.

Elevens selvvalgte emne må hente inspiration ud fra følgende:

  • de fælles opgivne tekster tekster, der tematisk hænger sammen med det opgivne stof, og som eleverne har læst i løbet af året
  • individuelt læste og opgivne tekster fra årets løb
  • nye tekster, der tager udgangspunkt i de temaer, som det opgivne stof repræsenterer. 

Kan vi starte tysk/fransk fra 6. klasse på skolen?

Ja, tysk og fransk kan tilbydes fra 6. klasse, kommunalbestyrelsen kan godkende udviklingsarbejder uden ansøgning til Ministeriet for Børn og Undervisning.

Kommunalbestyrelsen kan ifølge § 55 a i folkeskoleloven efter indstilling fra skolebestyrelsen godkende, at der gennemføres forsøg med at tilbyde eleverne tysk og fransk på 6. klassetrin.

Børne-og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. 

Hvornår gives der standpunktskarakterer?

Vi har ikke længere nogen årskarakter. Nu hedder det bare standpunktskarakter, dvs. man giver også i slutningen af året en standpunktskarakter i forhold til elevens aktuelle standpunkt i faget. Der skal gives både mundtlig og skriftlig karakter i tysk. Standpunktskarakterer gives mindst 2 gange om året på 8.-10. klassetrin. Den skriftlige karakter i 8. og 9. klasse baserer sig udelukkende på de reelt skriftlige kompetencer, dvs. skriftlig produktion. Det er dem, vi bedømmer med standpunktskarakteren. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver. Standpunktskarakterer skal udtrykke elevens standpunkt i forhold til målbeskrivelserne i Fælles Mål på det afgivne tidspunkt.

Må man godt skrive andet end stikord i dispositionen?

Man må gerne skrive Warum habe ich dieses Thema gewählt som overskrift til et punkt. Men man må ikke skrive sætninger andre steder.

Hvad gør man som censor, når man har modtaget dispositioner med sætninger under hvert punkt?

Som censor er man tit i den situation, at man må finde kompromiser. Men man skal i hvert fald påtale det. Dvs. snakke med læreren om det. Og man skal også bede om, at eleverne tilpasser deres disposition.

Hvilke prøver kan aflægges i 10. klasse?

Prøverne er på 10. klassetrin er frivillige, og eleverne skal stadig indstille sig til prøverne på dette trin. Denne indstilling gælder også, hvis eleven ønsker at indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens afgangsprøver.

Reglen om at forbedre og ændre karakterer fra 9. klasse er ikke mere muligt på 10. klassetrin.

Det er i 10. klasse muligt for eleven at indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens afgangsprøver, hvis det skønnes relevant i henhold til elevens uddannelsesplan.

Hvor sent kan en elev framelde sig prøven i tysk?

I princippet er der ikke mere er tale om til- og frameldinger i 9. klasse.

Beslutter en elev sig for i tysk eller fransk, som ikke er obligatoriske fag, at framelde sig prøverne, må skolen afgøre, om den tillader det. Gør den det, skal eleven aflægge den alternative prøve i udtrækket. Gør den det ikke, vil eleven blive registreret som udeblevet fra prøven, hvilket påføres prøvebeviset.

Sager af denne art betragtes som skoleinterne og har med skolens håndtering af sådanne sager at gøre.

Hvornår er det valgfag/tilbudsfag, og hvordan er reglen for optagelse i gymnasiet?

2. fremmedsprog: Tilbudsfag - prøveforberedende - fra 7. til 9./10. klassetrin.

3. fremmedsprog: Valgfag - prøveforberedende fra 8.til 9./10. klassetrin.

Eleven skal have fulgt den prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 2 - 4 år for at kunne blive optaget på gymnasiet. Se § 9.

                De 4 år knytter sig til udtræksfaget, og her er det at have deltaget i udtrækket, der giver adgang til fx STX.

                De 2 år knytter sig til valgfagsforløbet. Her skal eleven have aflagt prøve og kan vælge at gå op mundtligt eller skriftligt eller begge dele for at få adgang til gymnasiet.

Det er i begge tilfælde prøven/ udtrækket, der er adgangsgivende. Og det betyder, at en elev, der har haft tysk i 2 år som tilbudsfag i 7.-8. klasse, men ikke i 9., ikke har adgang til gymnasiet.

Hvor står der, at eleverne skal have fulgt undervisningen i 3 år for at blive indstillet til FSA?

I folkeskoleloven står der i § 5 Stk. 3.
Der skal tilbydes eleverne undervisning i tysk (tilbudsfag) på 7.-9. klassetrin.
Samtidig står der i timetalsbekendtgørelsen, at der undervises i faget tysk i mindst disse 3 år.
Mht at indstille elever, så er det blevet overflødigt. Når prøverne i 9. klasse er udtrukket, så er udtrækket obligatorisk.
Det normale er altså, at eleven deltager i undervisning i tysk i mindst 3 år. En leder kan dog dispensere under særlige forhold.

I 10. klasse er det derimod klart formuleret, hvem der må deltage i tysk:
Stk. 3. Tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf. § 5, stk. 3 og 4.
Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller fransk i 8. og 9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse