Web-Werkzeug
Om

Lad computeren lave opgaverne
Det skal være lettere at være tysklærer. Derfor har vi samlet en række værktøjer - Web-Werkzeug - som gør det muligt for læreren let og hurtigt at lave opgaver til eleverne på baggrund af alle mulige tekster.
Prøv selv!
En endnu bedre mulighed er at lade eleverne lave opgaver til hinanden, baseret på tekster og ordforråd, som de har arbejdet med.
Übungen selbstgemacht - opgaveeditor fra Goethe Instituttet

Goethe Instituttet hjemmeside indeholder et værktøj, der gør det muligt for læreren (eller eleverne parvis eller gruppevis) at lave opgaver med tekster.Skriv eller kopier teksten ind, vælg opgavetype, og maskinen klarer resten. Programmet kan lave flg opgavetyper: Lückentexte, Überschriften oder Abschnitte zuordnen samt Textabschnitte in die richtige Reihenfolge bringen. Et virkelig godt og funktionelt værktøj.
Læs mere om Übungen selbstgemacht - opgaveeditor fra Goethe Instituttet…
Lernklick - Lernspiele

Mangler du ideer til spil og lege til tyskundervisngen? Så er der hjælp at hente her. God vejledning og hjælp til fremstilling af konkrete materialer. Også egnet til begynderundervisningen.

Discovery School's Puzzlemaker
Lav opgaver til eleverne, men benyt også muligheden for at lade eleverne lave ordforrådsopgaver til hinanden.
Instruktionerne er på engelsk, men programmet arbejder fint med tysk.
Opgavetyperne er både de kendte og mange nye: Labyrinter, kryds og tværs, ordjagt, kryptogrammer m. fl.
Et virkelig godt værktøj til undervisningen, som eleverne hurtigt lærer at bruge.

The Internet Picture Dictionary: German
Online billedordbog med tegninger af alt muligt inden for de kategorier, der er typiske for begynderundervisningen? Fx tal, tøj, farver, dyr, kroppen, køkkenet, skole, etc.
Indeholder desuden interaktive opgaver, der arbejder med ordgenkendelse og stavning.
Tegningerne kan hentes over i tekstbehandling og benyttes til ordforrådsarbejde i form af kommunikative aktiviteter.

Værktøjer fra Hot Potatoes
Et lidt mere avanceret værktøj, der også kan en del mere.
Hot Potatoes er en pakke med seks gratis programmer, der giver læreren mulighed for let at lave sine egne interaktive opgaver, der kan lægges ind på skolens server og/eller homepage.
Programmet kan frit downloades, men det kræves, at man registreres som bruger. Brug til ikke-kommerciel undervisning er gratis.
Med den tilhørende vejledning lærer man sig hurtigt at benytte programmerne.

Lernspiele im Sprachunterricht - ein Wiki
Mangler du ideer til spil til dine tysktimer, så se her.En Wiki, hvor tysklærere har lagt deres ideer til spil i tysk som fremmedsprog sammen med en række didaktiske og metodiske overvejelser. Et eksempel på hvordan viden og ideer kan udbredes og deles på tværs af grænserne. Samlet af "Zentrale für Unterrichtsmedien im Internet e.V."

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
