Elevuniverserne
Om
Fase 1 (2 lektioner)
Introduktion til emnet travel - means of transportation.
Eleverne starter i klassen med at beskrive, hvordan de kommer til skole, hvordan deres forældre kommer på arbejde og så videre.
Alle ord skrives på tavlen.
Området udvides til rejser - hvor har I været, hvordan kom I dertil? Hver elev fremstiller en tegning eller collage af transportmidler de selv eller nogen, de kender har brugt.
Hver elev fortæller om sin tegning. Hvad hedder transportmidlet, hvor mange var med på rejsen, hvor gik rejsen hen?
Fase 2 (4-6 lektioner)
Eleverne præsenteres nu for alternative transportformer.
Følgende emner kan inddrages, enten via letlæsningsbøger fra biblioteket, film eller ved genfortælling: Odysseus, Rejsen til Amerika, Jorden rundt på 80 dage.
Eleverne arbejder enkeltvis eller parvis med teksterne i temaet Travel.
Fase 3 (2-3 lektioner)
Bearbejdning og formidling:
Eleverne digter nu deres egen historie over deres livs rejse. Hvilke transportmidler skal inddrages - hvor skal I rejse hen?
Med udgangspunkt i verdenskortet og billeder af transportmidler fra for eksempel Internettet fortæller eleverne deres historie for resten af klassen.
Hvis klassen tidligere har arbejde med præsentationsprogrammer som for eksempel PowerPoint kan det med fordel benyttes ved fremlæggelserne.
Alternative forløb
Alternativ 1: Forløbet kan også benyttes i et tværfagligt forløb med natur/teknik, hvor der lægges større vægt på geografi og transportmidlernes egenskaber.
Alternativ 2: I de ældre klasser kan skriftlighed i forbindelse med produktet i højere grad inddrages. Der kan for eksempel arbejdes procesorienteret i par med en sekventiel billedbeskrivelse - som en tegneserie med tekster.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

