Menu
• Indhold

Hvad er miljøundervisning ?

For at undervise i natur og miljø i form af miljøundervisning, er det vigtigt at kende definitionen af dette begreb.

Hvad er miljøundervisning ?

Natur og miljø er to begreber der indgår i naturfagene i Folkeskolen.
Men at undervise i natur og miljø, er ikke nødvendigvis det samme som miljøundervisning. Naturen bliver til miljø, når vi menneskers interesser kommer ind i billedet.

Når det debatteres hvordan miljøet skal være, så dukker der ofte interessemodsætninger op. Miljøproblemer kan bestå af modstridende interesser knyttet til udnyttelsen af naturresurser, eller anden udnyttelse af naturen.
Miljøproblemer og interessemodsætninger er fokus for moderne miljøundervisning. Se en mere uddybende gennemgang af begrebet miljøundervisning på Miljøedderkoppen fra DPU.

Ministeriet for Børn og Undervisnings publikation Miljøundervisning i udvikling (1998), giver inspiration til at gå i gang med miljøundervisning tilpasset lokale forhold. Indeholder kapitler om:

  1. Forskellige slags undervisningsforløb 
  2. Hvordan arbejder man i miljøundervisning? 
  3. Nogle vigtige aspekter af miljøundervisning 
  4. Miljøundervisning i fremtiden 
  5. Litteratur 

    Eksempel
    På billedet nedenfor ses atmosfæren. Der er både naturlige og menneskeskabte processer, der påvirker den.
    Der ledes i dag forbrændingsgasser som kuldioxid, svovldioxid og kvælstofoxider ud i atmosfæren.
    Det påvirker vores miljø, og det kan koste ekstra penge at begrænse udledningerne.
    Der er tilsyneladende en interessemodsætning mellem rent miljø og økonomi.
Atmosfæren
 

Om

Naturfagslærere i samarbejde

Undervisning i natur og miljø kan munde ud i tværfagligt samarbejde mellem naturfagene. Ministeriet for Børn og Undervisning har udgivet Vejledning til skoler, der arbejder med "Naturfagslærere i samarbejde".

Vejledningen indeholder eksempler på naturfagslærere i samarbejde:

  • Fagteam
  • Stofvalg og tværfaglige emner
  • Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen
  • Planlægning
  • Arbejdsformer
  • Faglokaler