Udeskole, udeundervisning og sundhedsspor
Denne side, samt tilhørende undersider, handler om sundhedsperspektivet ved undervisning i naturen, og det læringsmæssige udbytte i at få rørt sig og få naturoplevelser.
Udeskole, udeundervisning og sundhedsspor
Om
Undervisning uden for klasseværelset
Det bliver mere og mere udbredt at have undervisning udenfor klasseværelset. Der er mange navne og begreber knyttet til det at undervise udenfor: Ude-pædagogik, ude-undervisning, ude-skole, ud-af-huset aktiviteter, uderum. Dette tema er en guide til disse begreber, og en vejledning/inspiration til at arbejde med undervisning uden for klasseværelset.
Børns sundhed og natur
Her finder du forskellige former for dokumentation i forhold til Børns sundhed og natur præsenteret af Naturstyrelsen.
Udeundervisning
Skolens udearealer er også en vigtig ramme om undervisningen. Udeundervisning og den menneskelige faktor er en artikel fra Statens Byggeforskningsinstitut, der handler om undervisning på skolens udearealer - og om at forberede skolens lærere på at bruge denne resource til læring.
Udepædagogik
Biologforbundets blad Kaskelot nr. 161 er et omfattende tema-nummer om ude pædagogik.
I dette nummer af Kaskelot ses der nærmere på begrebet ”ude-pædagogik". Hvilken forskel gør det, at flytte undervisningen udenfor, hvilke erfaringer har forskerne fået, og hvad betyder det for eleverne - en række praktikere bidrager med deres helt egne erfaringer.
Ideer til leg og eventyr i udeundervisningen (pdf) er en række forslag til lege, der kan bruges som inspiration til kreativ udeundervisning - knytter sig til artiklen Viden er begrænset - Fantasi omslutter hele verden.
Udeskole

Udeskole er en arbejdsmåde, hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Arbejdsmåden lægger op til, at alle fag kan flyttes uden for klasseværelset.
Ud-af-huset aktiviteter

I naturfagene natur/teknik, biologi og geografi er der lagt op til, at dele af undervisningen afvikles som feltarbejde, ekskursioner og andre besøg i naturen. Dette kan læreren selv planlægge og udføre, eller det kan ske i samarbejde med naturskoler mv.
Sundhedssporet

Sundhedssporet er et nyt tiltag fra Naturstyrelsen. Idéen bag Sundhedssporet er, at du i gang eller løb, tilbagelægger en kort rute på 1-2,5 km på jævn sti og uden de store terrænforskelle.