Menu
• Indhold

Opslagsværker

Der findes adskillige miljøordbøger på Internettet. Nogle kan bruges direkte af eleverne, andre er bedst egnede til lærere.

Opslagsværker

Om

Miljøordbogen

"Miljøordbog" er skrevet af Poul Heise, Århus Amt, og Lars Kaalund, Amternes Videncenter for Jordforurening. Den elektroniske version er 4. reviderede udgave af ordbogen, som Amtsrådsforeningen første gang udgav i 1993. I miljøordbogen er angivet over 5000 ord og begreber, hvis forklaring dels skyldes redaktionen, dels en række ordlister udgivet i sammenhæng med amtskommunale rapporter eller selvstændige udgivelser. Mange af ordbogens fremmedord kan kun vanskeligt forklares uden anvendelse af andre fremmedord. Disse ord vil i stor udstrækning være forklaret andet sted i miljøordbogen og mange kan derfor slås direkte op via aktive krydshenvisninger.

Skov og Mennesker

Skov og Mennesker er produceret af Nepenthes© - den danske miljøorganisation som arbejder for natur og mennesker i verdens og Danmarks skove. WWW.nepenthes.dk Skov og Mennesker er støttet af: Danced, Miljø og Energiministeriet Danidas oplysningsbevilling og rejsestipendier Fonden Kjebi Her er mere end 800 søgeord som indgang til det righoldige materiale.

Kort på nettet

Kort og Matrikelstyrelsens online tjenester er det helt rigtige sted at starte, hvis man leder efter kort over Danmark, Færøerne eller Grønland. Udover opdaterede landkort i alle målestokke er der adgang til ældre målbordsblade og 4-cm-kort. Alt er meget brugervenligt sat op - lige til at anvende i undervisningen.

Ud i naturen

Naturstyrelsens kortside giver en fremragende indgang, når man skal planlægge vandreture, cykelture el.lign. i natur- og skovområder. Alle faciliteterne er med - fra fugletårne til hundeskove. Og selvfølgelig kan man også her finde de fine vandretursfoldere (html eller pdf).

Dyr og planter

Naturstyrelsen har en portal om dyr og planter i Danmark, incl. fredede, truede og invasive arter.

Wikipedia

Wikipedia er en fri web-encyklopædi. Alle kan redigere den, og den har generelt fået flotte anmeldelser for dens troværdighed. Artiklerne har forskellig sværhedsgrad, men kan redigeres og skæres til, så de kan bruges i undervisningen.

Miljø betyder "omgivelser" og omfatter i overensstemmelse hermed …(fra Wikipedia)

Gyldendals Leksikon

Gyldendals Leksikon er baseret på Gyldendals leksikonbase, der er udarbejdet af redaktørerne bag Den Store Danske Encyklopædi bistået af flere end 100 eksterne fagfolk.

loading...