Menu
• Indhold

Invasive arter

I de seneste år har der været fokus på organismer som kæmpebjørneklo, dræbersnegl og dræbergople. Alle disse organismer er kommet til Danmark for relativt kort tid siden, enten via indvandring, indslæbning eller udsætning. Ofte er det ændrede miljøforhold der er årsag til deres forekomst - og de ændrer selv miljøet ved deres tilstedeværelse.

For indskoling og mellemtrin vil det være en god indgangsvinkel at se på mærkelige, spændende og måske farlige dyr og planter. For udskolingen er det oplagt at se på de dillemmaer der ligger i gør det noget at de er der og hvad gør vi ved det.

Invasive arter

Om

Introduktion til dig der er lærer

Som baggrund for dig der vil arbejde med et undervisningsforløb om invasive arter, har biologforbundets blad Kaskelot i juni 2008 et temanummer om invasive arter.

DR's Miljømagasinet har lavet radioudsendelsen Når gæsten bliver en plage, med en god introduktion til emnet.

Invasive arter er et aktuelt miljøproblem. Miljøministeriet har lavet et udkast til Handlingsplan mod Invasive Arter.

Brug af interaktivt whiteboard

De invasive arter I arbejder kan visuelt præsenteres på interaktivt whiteboard. Find billeder af danske arter på Naturstyrelsens artsleksikon.

Udbredelsen af invasive arter i Danmark kan vises på Naturstyrelsens indberetningsportal for invasive arter. Her kan klassen i fællesskab også plotte egne observationer af invasive arter.

Brug også interaktivt whiteboard til præsentation af elevernes plancher.

dræbersnegl (iberisk skovsnegl)

Start på forløbet - jagten

Gå på jagt efter invasive arter på skolen, i nærområdet eller i kommunen. Kortlæg hvor mange forskellige arter der er, hvor de findes og hvilke arter der er flest af.

  • Der var i 2008 mariehønejagt med OBSnatur. Læs i Aktuel Naturvidenskab hvordan jagten ledte til kortlægning af udbredelsen af den invasive harlekinmariehøne.
  • Brug Naturstyrelsens side om invasive arter til jeres planlægning og kortlægning.

Indberet jeres fund

Jeres fund af invasive arter kan indberettes, og I kan se hvor andre har fundet invasive arter.

kæmpe-bjørneklo

næste trin - spillet

Biologforbundet har udviklet spillet De invasive arter. Et spil der handler om at undgå at blive invaderet af dræbersnegle, bisamrotter og kæmpe-bjørneklo. Giver børnene en idé om mekanismerne og dynamikken bag biologiske invasioner. Spillet er beskevet i Kaskelot nr. 169.

dræbergople

Afslutning - fordybelse

Afslut forløbet med at lade eleverne lave en opgave om en udvalgt invasiv organisme. De mindre børn kan lave en planche, mens de større børn/unge også kan lave et mindre emnearbejde med fremlæggelse.