Plastic fantastic ?
De store klasser (7.-10. klasse) er ikke altid interesserede i naturfags-undervisningen. Ved at bygge undervisningen op omkring et aktuelt dilemma, kan de unge ofte motiveres til mere aktivitet og bedre læring. Forløbet er inspireret af Ministeriet for Børn og Undervisnings publikation Miljøundervisning i Udvikling, og arbejder med at teenagere er orienteret mod at arbejde med holdninger, meninger, visuelle indtryk og digitale medier.
Plastic fantastic ?

Om
Fælles mål og plasic i miljøet
Et miljølære-forløb med fokus på plastic er rettet mod Fælles Mål for biologi, geografi og fysik/kemi. Det vil være velegnet til tværfagligt arbejde inden for de tre fag.

Interessekonflikter og dilemmaer om plastic
Plastic kan bruges til mange nyttige ting i det moderne samfund, men det kan også udgøre et stort miljøproblem.
Nedenfor præsenteres først et globalt miljøproblem relateret til plastic: Enorme områder i Stille- og Atlanterhavet hvor der flyder plastic-affald rundt.
Dernæst præsenteres et undervisningsmateriale fra plast-industrien, der præsenterer plastic fra mange vinkler.
Et forløb med fordybelse i de gode og dårlige sider ved plastic, lægger op til en diskussion om, hvordan vi skal forholde os til dette materiale.
Miljøundervisning er beskrevet i Ministeriet for Børn og Undervisnings publikation Miljøundervisning i udvikling.

Plastaffald i verdenshavene
Prøv at formidle problemet med plastic-forurening via elevernes egen faglige læsning eller ved lærerfortælling.
Arbejd med følgende artikler om havforurening med plastic:
- Plastaffald i havene udgør en overset miljøkatastrofe (tidsskriftet Ingeniøren)
- Stillehavet gemmer plasticsuppe på størrelse med Afrika (tidsskriftet Ingeniøren)
- Kæmpe områder af atlanterhavet flyder med plastic stumper (tidsskriftet Ingeniøren)
- Politiken har artiklen Plasticsuppe skvulper også i vores have
- DR har udsendelsen Affald i havet forstyrrer dyrelivet og radiobloggen Plasicproblemet, hvor lytning og læsning kan kombineres.
Visualiser problemet
- Plasticforureningen i Stillehavet kaldes Pacific trash vortex eller the Great Pacific Garbage Patch- se billeder i Google
- Greenpeace har beskrevet trash vortex (på engelsk).
- Se også en planche med the Great Pacific Garbage Patch
Lad eleverne finde billeder og anden information om plastic-forureningen på nettet.
Prøv at finde området i Stillehavet i Google Earth.
Lad eleverne lave præsentationer, hvor de viser hvad de har fundet frem til.
Hvis I har et interaktivt whiteboard bruges det til præsentationerne.
Se forskellige eksempler på opbygning af miljøundervisningsforløb fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

Plastics anvendelse og egenskaber
Plastindustrien i Danmark har udgivet undervisningsmaterialet PLATFORM (PDF).
Kapitel 1-3 handler om materialet plast, dets kemi og egenskaber.
Kapitel 4-6 lægger op til diskussion om aktuelle emner som miljø, forurening og brug af naturens ressourcer.
Materialet har masser af forslag til undersøgelser, opgaver og aktiviteter.
Bogen En verden i plast - Plastens abz fortæller bl.a. plastens historie, fremstilling og anvendelse.
Plastindustrien har også masser af fakta om plast, incl. det Lille Plastleksikon.

Genanvendelse af plast
Plast kan indsamles og genanvendes.
- Læs om genanvendelse af plast hos Reno Sam.
- Find mere om genanvendelse og affaldshåndtering på EMU natur og miljøs side om affald.
- Elektronikvirksomheden Elektrolux vil opsamle verdenshavenes plastic.

Projektets produkt
Er det lykkedes klassen at komme ind bag interessemodsætningerne vedrørende plast? Er plast et materiale vi fortsat skal anvende?
Præsentationen af undersøgelsen og interessekonflikten kan foregå på traditionel vis med plancher. Men der er også mulighed for spændende nye digitale præsentationsformer, i form af videoer, weblogs og små hjemmesider. Disse værktøjer er præsenteret på EMU's WEB 2.0 temasider.
Som lærer er det vigtigt at evaluere elevernes læring i forbindelse med forløbet. Brug begrebskort til at kortlægge klassens viden om plastic-probematikken. Det kan foregå som fælles aktivitet med tavle eller interaktivt whiteboard - eller i mindre grupper med brug af store kartonstykker.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
