Menu
• Indhold

Naturgenopretning

Landskaber bliver påvirket af menneskets aktiviteter. Ved naturgenopretning bringes et kultiveret område tilbage til en mere naturlig form. f.eks. genskabes søer, fjorde og vådområder.

På denne side er der inspiration og vejledning til at arbejde med naturgenopretning i form af vandløbsrestaurering.

Undervisningen kræver, at klassen har relativt nem adgang til et egnet vandløb.

Har I ikke denne mulighed, er der nederst på siden idéer til at arbejde i mark og eng samt i klasselokalet.

 

Vandløbsrestaurering

I 1982 blev den nye vandløbslov vedtaget. Den gjorde det muligt at ændre vedligeholdelsen af vandløbene, så de igen kunne blive gode levesteder for fisk, planter og smådyr.

I Miljøstyrelsens publikation Vandløbene er der samlet et udvalg af de metoder, vandløbsmyndighederne har udviklet for at forbedre vandløbskvaliteten. Det handler om skånsom grødeskæring og egentlig vandløbsrestaurering, og der er lavet en status over de forbedringer, vi har set i vandløbene i denne periode.

Bogen kan bruges som lærerens kilde til baggrundsviden, og som elevernes opslagsbog.

Om Vandløbsrestaurering

Naturgenopretning og Fælles Mål

At arbejde med naturgenopretning ligger inden for Fælles Mål for undervisningen i natur/teknik i 4.-6. klasse og biologi.

Læs mere om Naturgenopretning og Fælles Mål

Natursyn

At arbejde med naturgenopretning handler bl.a. at forholde sig til vores natursyn.

Læs mere om Natursyn

Feltbiologi

Arbejdet med naturgenopretning handler bl.a. om at arbejde med feltbiologi. Se hvordan der kan arbejdes med de ældre elevers motivation.

Læs mere om Feltbiologi

Ekskursioner

Hvis I vil arbejde med naturgenopretning, gør det undervisningen mere konkret, at tage på ekskursioner i naturen.

Læs mere om Ekskursioner

 

Vandløbsrestaurering i undervisningen

Om Vandløbsrestaurering i undervisningen

Baggrund

Grøftegravning

Er slyngede åer den lige vej til elevernes begrebsudvikling? (pdf-fil) er et projekt om vandløbsrestaurering og natur/teknik-undervisning udviklet i Kolding Kommune under NORDLAB Projektet.
Her beskrives baggrunden for at arbejde med vandløbsrestaurering i undervisningen med fokus på elevernes motivation og interesse, feltarbejde og elevernes handlekompetence.

Læs mere om Baggrund

Undervisningsforløb

Undervisningsmaterialet Om naturgenopretning af vandløb fra Biologforbundet beskriver detaljeret et forløb på 8 dobbelt-lektioner om vandløbsrestaurering. Der arbejdes i felten og med rollespil om de interessekonflikter der kan opstå i forbindelse med naturgenopretning.

Læs mere om Undervisningsforløb

 

Andre former for kulturpåvirkning af landskabet

Mark og hegn
 

Om Andre former for kulturpåvirkning af landskabet

Sammenligning af biotoper

I undervisningsmaterialet Det danske landskab dengang og i dag fra Biologforbundet, arbejdes der med kulturpåvirkningen af landskabet.

Der er baggrundsviden til læreren, og en detaljeret beskrivelse af et undervisningsforløb, hvor de to biotoper mark og levende hegn undersøges i felten.

Læs mere om Sammenligning af biotoper

Modeller af landskaber

I undervisningsmaterialet Landskabet nu - naturgenopretning  fra Biologforbundet, beskrives deteljeret et undervisningsforløb hvor eleverne arbejder med hvordan mannesket har forandret det danske landskab.

Der fremstilles fysiske modeller (pap, krydsfiner mv.) af landskaber, og eleverne kan udarbejde forslag til naturgenopretning.

Der er mere baggrundsviden i miljøstyrelsens publikation Historien i landskabet.

Læs mere om Modeller af landskaber