Emnevalg

Det overordnede emne

1. Det overordnede emne må angive et undersøgelsesfelt, et indhold, der kan undersøges ud fra forskellige typer af spørgsmål.
   ● Fakta - lægger op til beskrivelse og indsamling af data.
   ● Årsager - fokuserer på forklaringer, tolkninger eller motiver.
   ● Alternativer - lægger op til vurderinger
   ● Handlemuligheder - lægger op til involvering.
2. Det overordnede emne rummer faglige stofområder, der kan undersøges kvalificeret ved hjælp af begreber, metoder og materialer, som eleverne kan håndtere.
3. Det overordnede emne bør lægge op til relevante fremgangsmåder og produkter.
4. Det overordnede emne udformes så det er oplagt, at emnerne - indhold og fremgangsmåder - i projektopgaverne i væsentligt omfang hentes fra historie og samfundsfag.
5. Det overordnede emne skal tage højde for, at alle elever får optimale muligheder for at gennemføre projektarbejdet.
   Det skal lægge op til delemner, der kan gribes an på varierede måder. Elever, hvis styrkeside overvejende findes på et praktisk-orienteret plan, skal have samme muligheder som elever, hvis styrkesider er placeret på et mere teoretisk-abstrakt plan. Der skal således være udfordringer for alle elever i måden
   ● at arbejde, undersøge, eksperimentere og anvende materialer og kilder på
   ● at erhverve sig og skabe viden og indsigt på
   ● at fremstille produktet på
   ● at fremlægge på.
6. Det overordnede emne skal opleves som væsentligt og vedkommende for eleverne.
   Arbejdet med projektopgaverne skal være  lystbetonet - og dermed fremmende for konstruktive og vidensopbyggende læreprocesser.
   Eleverne skal inddrages i beslutningsprocessen. Ikke kun formelt, men reelt. Elevmedbestemmelse og -ansvar er et afgørende kriterium for valg af projektopgavens indhold og har stor betydning for opgavens faglige kvalitet.

Indkredsning af delemner

Det overordnede emne skal være formuleret, så det udtrykker elevernes fælles forståelse af projektet.
Det kan være formuleret som et enkelt ord eller en kort ytring.
Hvis det fælles emne formuleres som et udsagn, der rummer en konflikt eller modsætning, fungerer det ofte bedre som den trigger, der inspirerer elevernes fantasi og nysgerrighed, når delemnerne skal udformes.

Brainstorming og brug af mindmap er velegnede metoder til at frembringe og synliggøre ideer, der kan samles til en række forslag til delemner. Det kan gennemføres for klassen som helhed. Men processen engagerer ofte flere elever – og der kommer flere ideer på bordet, hvis eleverne først gennemfører brainstorming eller arbejder med mindmap i grupper.
Man kan også gennemføre processen ved hjælp af en matrixorganisering, hvor eleverne først skaber ideer i én gruppe. Herefter flytter de til en anden gruppe, hvor idéerne fremlægges og gruppen giver feedback.

Hvad skal emnet tilgodese

Lærerteamet må både i valget af det overordnede emne og i samarbejdet med eleverne om formuleringen af de enkelte delemner med problemstilling sikre, at projektopgaveforløbet rummer udfordringer til hele elevgruppen. Det betyder, at undervisningsdifferentiering er væsentligt i forløbet – herunder brug af varierede undervisningsformer, som passer til elevernes forskellige forudsætninger og måder at lære på.

Inspiration

Benyt opslagstavler og/eller papvægge til ophæng af både forslag til og de endelige delemner.
Det giver både overblik - og tjener ofte til inspiration for eleverne.