Menu
Læring - Projektarbejde og udskoling © Bjarne Thostrup
 
• Indhold

Fremlæggelse


Bekendtgørelsen:
§ 5. Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest 1 uge, før de skriftlige prøver finder sted.

 

Fremlæggelse

Om

Gennemførelse af fremlæggelsen

Fremlæggelsen finder sted umiddelbart efter projektugen. Grupperne fremlægger for en eller flere vejledere samt klassen eller klassetrinnet, som har arbejdet med det samme overordnede emne. Til fremlæggelsen er det oplagt at invitere de ressourcepersoner i og uden for skolen, som eleverne har brugt i arbejdet. Det kan også overvejes at invitere yngre klassetrin med.

Fremlæggelsen kan ske gruppe- eller enkeltvis. Selv om eleverne har arbejdet i en gruppe under forløbet, kan de fremlægge individuelt. Tilsvarende kan enkeltelever og grupper, der under forløbet har arbejdet hver for sig, vælge at fremlægge sammen. Det forudsætter selvfølgeligt, at de involverede elever i samråd med vejlederne vurderer, at fremlæggelsen derved kan blive helstøbt og veldisponeret.

Fremlæggelsen bør tilrettelægges, så eleverne får muligheder for tydeligt at formidle deres intentioner med projektopgaven. Fremlæggelserne skal have en form, så vejlederne får et solidt grundlag for at bedømme de enkelte eleveres præsentationer.

Den gode fremlæggelse

I projektugen arbejdes intenst og målrettet med at færdiggøre projektet, og i ugens sidste dage fokuseres på fremlæggelsen.

Eleverne skal vise, hvad de har lært - og hvordan de lært det.
Eleven skal formidle sin viden og produkt, så andre kan forstå, hvordan eleven er nået dertil.

Desuden er det en mulighed for eleven at vise evner for disponering af tid.

Udtalelse og karakter

Senest en uge før gennemførelsen af de skriftlige prøver, skal eleverne have udtalelse og karakter for projektopgaven.
Resultatet af denne bedømmelse kan med fordel meddeles i forbindelse med en elevsamtale.

Formidling

Brug skolebiblioteket til udstilling af elevernes produkter.Det betyder noget for eleverne - og for kvaliteten - at kunne vise produktet frem.

Inddrag forældrene i femlæggelsen eller præsentationen af produkterne på skolebiblioteket.