
Problemstillinger og problemformuleringer
Efter valget af det overordnede emne, udformning af delemnerne med gruppedannelser følger fasen, hvor grupperne formulerer projektarbejdets problemstilling - det sæt af spørgsmål, som det videre forløb skal tilrettelægges efter.
Problemstilling
Om
Hvad er en problemstilling?
Det er almindeligt, at undervisningen fra de yngste klasser lægger op til, at eleverne opstiller arbejdsspørgsmål og efterhånden formulerer egentlige problemstillinger og bruger dem som styringsredskab i kortere eller længere sammenhængende forløb i fagene og i forbindelse med tværgående emner.
Alligevel kan det være vanskeligt for eleverne at udarbejde en god problemstilling, dvs. et sæt af spørgsmål som:
- er retningsgivende i planlægningen af projektarbejdet
- lægger op til at inddrage væsentligt indhold fra historie og samfundsfag
- understøtter projektarbejdets faglige kvalitet - herunder bekendtgørelsens krav
- sikrer deltagerrelevans, dvs. spiller sammen med elevernes erfaringer, hverdagsliv, interesser og engagement
- hensigtsmæssigt kan styre arbejdsprocessen - herunder inddragelse af relevante materialer, stofområder og fremgangsmåder fra historie og samfundsfag og andre fag, der indgår i projektopgaven.
- er eksemplariske - dvs. også kan bruges af deltagerne i andre sammenhænge.
Problemformuleringsprocessen
I denne fase har alle grupper brug for lærerens vejledning. Vejledningen tager sigte på at kvalificere gruppens problemstilling. Her må læreren differentiere sin vejledning på baggrund af elevernes forudsætninger.
Vejledningen kan samtidig have en social og mæglende dimension, hvis gruppens medlemmer fx har svært ved at nå frem til en fælles forståelse og enighed.
På den ene side må læreren støtte eleverne i at nå frem til en problemstilling, der kan bringe dem konstruktivt videre. Nogle grupper har størst udbytte af vejledningen, hvis den foregår i flere omgange, hvor problemstillingen justeres og præciseres efterhånden som arbejdet med projektopgaven skrider frem. Under ingen omstændigheder må læreren blot acceptere en uanvendelig problemstilling, der ikke egner sig til at styre projektforløbet.
På den anden side er det essentielt, at elevernes ejerskab til problemstillingen fastholdes i vejledningsforløbet. Dvs. at problemstillingen vedbliver at være et udtryk for elevernes egen oplevelse af "et problem".
Problemstilling
En problemstilling er et sæt af åbne spørgsmål.
Problemstillingen er den røde tråd gennem hele arbejdet med opgaven.
Den skal lette planlægningen af projektarbejdet let, styre arbejdet
- og det er den, der i sidste ende skal konkluderes på.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
