
Formål
Inspirationsmaterialet ”Udsigt til indsigt – om køn, etnicitet og ligestilling” henvender sig til folkeskolens lærere og elever på 4.- 6. klassetrin. Målet med inspirationsmaterialet er:
- At give lærere redskaber til at arbejde med køn, etnicitet og ligestilling i undervisningen og give mulighed for at prøve sig selv af i forhold til fakta, fordomme og forventninger. Der er konkrete forslag til, hvordan man i sin daglige undervisning kan anlægge et alsidigt og nuanceret perspektiv på køn, etnicitet og ligestilling.
- At kvalificere og nuancere elevernes indsigt og kompetencer i forhold til køn, etnicitet og ligestilling.
Materialet adresserer og problematiserer drenge og piger som kønskategorier og som etniske kategorier med henholdsvis dansk og anden etnisk baggrund end dansk.
”Udsigt til indsigt – om køn, etnicitet og ligestilling” kan bruges som inspiration i forbindelse med undervisning i dansk, historie og kristendomskundskab. Materialet opfordrer endvidere til, at de alsidige og nuancerede perspektiver anlægges i al undervisning.
Formål
Fælles Mål
Om Fælles Mål
Dansk efter 6. klasse
Det talte sprog
- udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
- argumentere, debattere og informere
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form
- lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål.
Sprog, litteratur og kommunikation
- bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden
- vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster
- fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både
oplevelse og analyse - finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre
udtryksformer - kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i
- forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed.
Historie efter 6. klasse
Udviklings- og sammenhængsforståelse
- kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder
- gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur
- fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag
- beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv.
Fortolkning og formidling
- formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden.
Kristendomskundskab efter 6. klasse
Livsfilosofi og etik
- udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler
- give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd
- udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
