Hvordan indtænke køns-, etnicitets- og ligestillingsperspektiver i undervisningen?

Både køn og etnicitet er sociale og kulturelle kategorier på samme måde som fx klasse, og særligt køn tillægges en selvfølgelig betydning og forekommer derfor mindre iøjnefaldende og er mindre til diskussion. I praksis handler det derfor om at få blik for det selvfølgelige og forholde sig kritisk til gængse og egne forestillinger, fortællinger og forventninger til eleverne. (Se hvorfor). En udbredt forestilling er opfattelsen af piger og drenge som væsensforskellige, hvor afvigende adfærd og udtryk i forhold til stereotype forventninger til køn, ses som undtagelser. En sådan opfattelse kan i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng begrænse eleverne menneskeligt og fagligt, fordi deres baggrund eller det biologiske køn skygger for alsidigheden og skaber pres på eleverne, som skal leve op til de forskellige stereotype kategorier.

En måde at udfordre de gængse hverdagsforståelser og kvalificere egne og elevers faglige kompetencer på er at forholde sig kritisk til, hvordan køn og etnicitet kan have større eller mindre betydning for den enkelte, og at fx køn ikke kun kan anskues som en fast essens med fx enten feminin eller maskulin kerne, men som en formbar og dynamisk størrelse, der i høj grad udvikles, som betingelserne gør det muligt. En tilgang med kritisk og nuancerede perspektiver på køn, etnicitet og ligestilling stiller derfor ofte flere spørgsmål, end den giver svar:

• Hvilke positioner tildeles henholdsvis piger og drenge i undervisningen?
• Implicerer strukturen forskellige forventninger til præstationsniveauerne, alt efter hvilket kropsmærke (etnisk, kønnet) man har som elev?
• Hvilke billeder af køn, etnicitet og ligestilling møder elever i undervisningen, og hvilke fortællinger præsenteres de for?
• Forudsætter undervisningens form og indhold bestemte måder at gøre dreng, pige eller etnisk minoritet på?

Man kan planlægge undervisningens indhold med eksemplariske emner, der lægger op til forskellige svar på samme problematik og lade eleverne vurdere forskellige løsningsforslag. Undervisningen kan fx omhandle det kønsopdelte arbejdsmarked ud fra både historiske, lokale og globale perspektiver og relateres til elevernes egne drømme og forventninger til uddannelse og arbejdsliv.