Hvorfor arbejde med køn, etnicitet og ligestilling?

Behovet for at arbejde med stereotype forventninger til køn og etnicitet i skolen, er ikke blevet mindre med kompleksiteten af det flerkulturelle klasserum. Her henvises til forøgelsen af elever i skolen, som er født og opvokset uden for Danmark, elever med baggrund i store byer, små byer, mere eller mindre moderne samfund, efterkrigstidssamfund eller samfund præget af kampe om selvstændighed eller frigørelse.
Elever på mellemtrinnet må for de flestes vedkommende formodes at være opvokset i Danmark, men hver især kan i sin individuelle opvækst og udvikling have forskellige oplevelser fra de samfund, deres familier har været knyttet til, hvad enten disse er forskellige etnisk danske samfund eller forskellige samfund i andre lande. Alle elever gør sig nye erfaringer og tilknytninger gennem skolens socialisering og læring.

Derfor er skolen som institution et sted, hvor der er mulighed for at skabe blik for, at fordomme og forventninger til køn og etnicitet har afgørende betydning for måden, vi møder andre mennesker på. Opfattelser af kulturel tilknytning, etnicitet og køn som noget bestandigt og uforanderligt kan udfordres. Selvfølgeligheder, som stereotype opfattelser af fx køn, findes der ikke bevisbyrde for. Omvendt har forskning vist, at normative fordomme og forventninger til køn og etnicitet kan optræde som begrænsninger for den enkeltes personlige og faglige udvikling. Desuden kan stereotype forventninger forårsage samfundsmæssige problemer af både køn-, etnicitet- og ligestillingsmæssig art (se faktaboks).
I arbejdet på at skabe muligheder (og ikke begrænsninger) for den enkelte i et ligestillet demokratisk samfund må vi stille os kritisk spørgende over for alle de selvfølgeligheder, som vores almindelige viden er båret af, herunder stereotype opfattelser som drenge er vilde eller piger er stille eller selvfølgeligheder, som bygger på fordomme og forventninger til både køn og etnicitet, fx forestillingen om den undertrykte pige eller den utilpassede dreng med anden etnisk baggrund end dansk. 

Skolen kan som institution være med til at bevidstgøre og nuancere elevernes refleksion om køn, etnicitet og ligestilling. Som filmklippet på forsiden viser, møder børn allerede som ganske små stereotype kønsopfattelser, som har konsekvenser for det mulighedsrepertoire børnene stilles til rådighed. Det er derfor vigtigt også i  skolesammenhæng, og i fuld overensstemmelse med skolens allerede gældende formål, at møde eleven ud fra mange parametre, herunder nuancerede forestillinger om køn og etnicitet. En nuancering af forestillinger om køn og etnicitet kan udvide normalitetsforståelser og i større grad give mulighed for, at den enkelte elev også selv kan lære at problematisere, vurdere og agere i forhold til kulturelle normer i samfundet. I mulighedernes samfund skal Shanana kunne blive politibetjent eller fysiker og Peter gå på barsel med sit spædbarn, uden at fordomme og forventninger til køn og etnicitet bremser den personlige udfoldelse.