Menu
 

Evalueringskultur

Poul Otto Mortensen

Artikel af Poul Otto Mortensen, Pædagogisk konsulent, cand. pæd. Amtscentret for Undervisning, Vejle Amt.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg er absolut tilhænger af Fælles Mål og mere faste og bindende beskrivelser af undervisningens indhold og niveau. Det har vi brug for i Danmark for at beholde resterne af en fælles folkeskole.
På den anden side har jeg også en udtalt frygt for den medfølgende evaluering og al dens væsen. For har man sagt målsætning, har man også sagt evaluering; blomster som visselig ikke er vokset i hverken Grundtvigs eller Kolds have, men snarere i en af de urtepotter, der findes på de særlige højskoler, der kaldes handelshøjskoler.
Kort sagt, tror jeg på, at vi de kommende år får meget brug for at minde hinanden om den dybe sandhed i udsagnet:
Den lærer, der ikke ser sig både fremad og tilbage, skal se sig godt for.

 

Frygten

Bag denne artikels overskrift, som kan forekomme optimistisk, ligger en frygt for, at evalueringen i fremmedsprogsundervisningen i Danmark skal finde en form, hvor den blot tager tid fra undervisningen, hvor den ikke bidrager til den faglige udvikling og til elevernes motivation, men til det modsatte. Sporene fra udlandet skræmmer.
Der er alt for mange eksempler at hente i vore nabolande, der peger på, at evalueringen også har en meget tydelig bagside, som viser sig i form af nederlagsfølelse, tidrøveri, demotivering og deraf følgende ulyst til at beskæftige sig med faget og undervisningens indhold.
Der har vi ikke fortjent at komme hen i vor frygt for ikke at komme til tops på den nyeste internationale hitliste i eksakte færdigheder.

 

Et godt redskab

Vi har med Fælles Mål fået et godt redskab for evalueringen. Vi har nogle målbeskrivelser som har heddet Klare Mål, som burde have heddet Uklare Mål, for det er, hvad de er og bør være. De beskriver aktiviteter, interaktions- og arbejdsformer med forskellige teksttyper, mere end de beskriver eksakte faglige niveauer. De beskriver i vidt omfang integrated skills. Disse målbeskrivelser lader sig ikke evaluere gennem en række standardiserede tests, men kun gennem de aktiviteter og interaktionsformer, som de beskriver.
Hermed er vi ved sagens kerne: Vi skal i Danmark i gang med at udvikle nogle evalueringsformer, som både er god evaluering af de målbeskrivelser, som vi finder i Fælles Mål, men som samtidig også bidrager til og er en del af den undervisning, som de skal beskrive.
Jeg mener, at der er tre evalueringsformer, der trænger sig på som væsentlige:

Logbøger
Udviklingsportefølje
Evalueringsopgaver

Min erfaring fra efteruddannelsen siger mig, at det er disse evalueringsformer, der har den største positive respons hos lærerne. Når man spørger, er svaret ofte, at det er, fordi de bidrager kvalitativt til undervisningen, at de supplerer hinanden, og at de i vekselvirkning på glimrende vis skaber variation i undervisningen.
Holdningen til tests og spørgeskemaer er ofte den modsatte hos lærerne: de tager tid fra undervisningen og bidrager ikke med motivation og sjældent med positiv viden.

Det er vigtigt, at man som lærer allerede i planlægningen af undervisningen gør sig klart, hvad det er, man vil evaluere, og hvordan dette skal ske. Ofte vil der være tale om en vekselvirkning mellem de forskellige former. Udtrykket løbende intern evaluering understreger netop behovet for, at det sker undervejs. I Danmark har vi en tradition for, at når vi benytter evaluering, så er det som en sluteffekt. Ved at gøre evalueringen til en integreret del af undervisningen har den større mulighed for at blive en del af undervisningen og ikke kun evaluering.

Jeg vil ikke her komme ind på logbøger og portefølje. Disse fænomener er allerede så velbeskrevne mange andre steder. Jeg vil i stedet koncentrere mig om evalueringsopgaverne.

 

Evalueringsopgaver

"En evalueringsopgave er en målrettet aktivitet, som repræsenterer væsentlige aspekter af en bestemt færdighed. Den er et konkret eksempel på, hvad eleven kan, hvis hun lever op til målbeskrivelsen. I forbindelse med den enkelte elevs løsning af opgaven foretages der en grundig og systematisk analyse og vurdering."
( Haastrup og Poulsen s. 23, "Intern evaluering af de kommunikative færdigheder i engelsk. Hvad og hvordan.
Danmarks Lærerhøjskole)

Man kan således sige, at en evalueringsopgave blot er en klasseværelsesaktivitet, der bliver "forfremmet" til at være evalueringsaktivitet. Den er en diagnostisk prøve i aspekter af målbeskrivelsen.
På baggrund af en målbeskrivelse fra Fælles Mål, som man som lærer ønsker at vide noget om, vælger man en aktivitet, som kan konkretisere målet. Evalueringsopgaver er mere specifikke og konkrete end målbeskrivelser, der i sagens natur må være mere generelle.

Fra Sprogtilegnelse Fælles Mål efter 7. klasse har vi valgt to målbeskrivelser ud, som vi gerne vil have kastet lys over:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning
  • foretage "ord til ord" opslag i en ordbog

Fra Sprog og sprogbrug for samme aldersgruppe har vi valgt en målbeskrivelse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt
 

Et eksempel

Holdet arbejder med en række fiktive tekster. Alle elever skal løse evalueringsopgaven. Eleverne får udleveret et ark, hvorpå de skriver en række ord, som forekommer dem vanskelige i teksten. Eleven bytter ark med makkeren, og de forsøger hver for sig et antal minutter at gætte betydningen af de ord, som makkeren har fundet vanskelige. Ordene kan oversættes til dansk, man kan vælge en omskrivning af ordet på målsproget, eller eleven kan lave en sætning på målsproget, der viser at man har forstået eller har en fornemmelse for ordets betydning.
Til slut forsøger eleverne to og to sammen at finde betydningen af hinandens valg af vanskelige ord ved at gå i dialog og sammen informere hinanden, bruge gættestrategier og ordbogsopslag.
Læreren lytter undervejs. Eleverne evaluerer sammen skriftligt eller mundtligt.
Til slut kigges elevernes papirer igennem.
Der følges op med en samtale med læreren - hvis man har mulighed for at nå dette. Her er det en fordel som ved alt pararbejde, at antallet af samtaler er blevet "halveret".
Løsningsarket sættes ind i elevmappen og indgår sammen med andre evalueringsopgaver, logbogsnotater eller andet i porteføljen for det pågældende emne eller tema.

Working with difficult words

 Words from the text  My Guess  Explanation from the dictionary
     
     
 

Don't teach to test

Hvorved adskiller den opgave sig fra en almindelig test, hvor læreren finder en række vanskelige ord, deler ark ud til eleverne og beder dem gætte betydningen af ordene, samler arkene ind, bedømmer dem og meddeler eleverne resultatet?
Først og fremmest i og med at den er undervisning. Eleverne lærer noget væsentligt, samtidig med at de får muligheden for at evaluere sider af deres sproglige kompetencer. Den giver et billede af, hvilke ord den enkelte elev finder vanskelige, viser noget om elevens gættestrategier over for de ord, som makkeren har valgt, giver et billede af elevens evne til at indgå i pararbejde og udveksle informationer med kammeraten, færdighed i at slå op i ordbog, etc.
Den har elementer af differentiering og af sammensatte færdigheder. Den er ikke direkte sammenlignelig fra elev til elev.
Hermed afspejler aktiviteten noget væsentligt. Den må også gerne være interessant for eleven at udføre og rumme passende udfordringer som ved al undervisning. Eleven har en mulighed for at konstatere, om opgaven er løst. Den lægger ikke op til sammenligning eleverne imellem, men giver mulighed for at vurdere, om der er sket fremskridt i udviklingen af den enkelte elevs færdigheder. Den lægger op til en drøftelse mellem elev og lærer, ikke til bedømmelse i form af et tal eller en karakter.
Når evalueringsopgaver derefter indlemmes i udviklingsporteføljen og diskuteres i logbogen, begynder tingene at hænge sammen og supplere hinanden.
På denne måde kan evalueringsopgaver styrke elevernes evne til selvevaluering uden at ødelægge deres selvfølelse.

Det er selvfølgelig værd at huske, at ingen evalueringsopgave rummer det hele.
To eller tre opgaver, der supplerer hinanden, vil ofte give et billede af den enkelte elevs generelle sproglige kompetencer på et givet tidspunkt.
Iagttagelse af klasseværelsesaktiviteter er stadig det væsentlige. I virkeligheden er evalueringsopgaver blot sådanne aktiviteter, der iagttages mere systematisk og grundigt.

Ved at gøre evalueringen til en integreret del af undervisningen har den større mulighed for at blive en del af undervisningen og ikke kun evaluering.  Læs Poul Otto Mortensens fremragende artikel, der tager udgangspunkt i sprogfagene.  Den beskriver hvordan det kan gøres.

"If you can't say anything to encourage my effort why bother to comment at all? Please, respond to ME - don't merely correct my words"

Den lærer, der ikke ser sig både fremad og tilbage, skal se sig godt for.

Vi har nogle målbeskrivelser som har heddet Klare Mål, som burde have heddet Uklare Mål, for det er, hvad de er og bør være.

Hvor mange gange har man ikke som lærer spurgt Søren i 8. A, om han ikke også synes, at han er blevet bedre til tysk eller engelsk, og fået svaret … Næææh

 

Synlige fremskridt

Vi har brug for evalueringsaktiviteter. Ikke mindst når det gælder evalueringen af
de kommunikative færdigheder, hvor det er svært at vurdere fremskridtet i egne færdigheder, når vi når ud over det eller de første års undervisning. At lære sprog tager tid, og fremskridtene kan synes usynlige. Især fordi man som elev hele tiden har muligheden for det helt nærliggende: at sammenligne sig med kammerater, der også flytter sig og det måske i et tempo, der er hurtigere end ens eget.
Hvor mange gange har man ikke som lærer spurgt Søren i 8. A, om han ikke også synes, at han er blevet bedre til tysk eller engelsk, og fået svaret … Næææh. Evalueringsopgaver er muligheden for at komme i dialog med Søren og gennem konkrete eksempler drøfte, om han har flyttet sig fx i forhold til lignende opgaver for et antal måneder siden.
For at eleven kan være med til at sætte mål, må han eller hun selv have klarhed over styrker og svagheder. For at kunne være aktiv, når målene forfølges, må eleven være i stand til at forstå målene og se, om de er nået.

Frem for alt er det vigtigt at målene er formuleret så elever, forældre og lærere er i stand til at se tegn på at målene er nået eller delvis nået. (s. 51 Engelsk i grundskolen How Do They Learn At School Today?)

Den kommunikative fremmedsprogsundervisning rummer masser af eksempler på gode evalueringsopgaver. Vi skal som fremmedsprogslærere blive bedre til ikke at tage udgangspunkt i materialer og tekster, men i læringsmål. Vi skal blive bedre til at arbejde systematisk med disse, at synliggøre produkterne og bruge resultaterne i forbindelse med elev- og forældresamtaler til at illustrere problemer og fremskridt. Uden at der går tid fra undervisningen.
At synliggøre evalueringen for forældre og elever vil sige at knytte den til konkrete handlinger - evalueringsopgaver.

 

Eksempler på evalueringsopgaver

1. Kommunikativt pararbejde. Optag dem på bånd eller video.
2. Små elevfremlæggelser. Optagelse på bånd.
3. Skriv en Mini-Saga på nøjagtig 50 eller 100 ord. Gem produktet.
4. Elever nedskriver og stiller spørgsmål til hinanden over en fælles læst tekst. Gem produktet.
5. Eleverne udfærdiger tre gode spørgsmål til en tekst, som de udleverer til tre forskellige elever i klassen. Efterfølgende skriftlig eller mundtlig dialog mellem afsender og modtager. Gem produkterne.
6. Eleverne producerer sammen i grupper en radioudsendelse på 3 minutter. Optag på bånd eller video.
7. Eleverne udfører et rollespil for klassen. Manus gemmes, opførelse optages på bånd eller video.
8. Brætspil. At spille spillet er evalueringsopgaven. Optag på video.
9. Eleverne siger tonguetwisters i kor og enkeltvis. Opfør for klassen.
10. Eleverne planlægger parvis en éndages armchair travel til London ved hjælp af nettet og guidebooks. Udfærdiger dagbog og fremlægger for klassen.

 

The Future - Who knows?

Hvad er så opgaven fremover: At udvikle et idékatalog af gode evalueringsopgaver for fremmedsprogsfagene.
Til slut det gode spørgsmål: Hvem gør det?
Er der i regeringens handlingsprogram "En skole i bevægelse" afsat midler til dette? Vil det ske ved, at de mange gode eksempler vil myldre frem af sig selv på den nye platform til planlægning og evaluering af undervisningen?

"The answer is blowing in the wind."